Alle indlæg af Silver

Virkelig fantasy

Forfatter: Sven Damgaard Ørnstrup

Forlag: Hexameter

Titel: Vraggods, Abaddons Arv 1

ISBN-13:  9788799281008

Format: Roman, 341 sider

Da jeg var yngre, læste jeg en frygtelig masse fantasy, hvor forfattere som Tolkien og C.S.Lewis var blandt favoritterne, for ikke at glemme nogle af Dennis Jürgensens fortællinger. Men fantasyen blev lagt på hylden, og i de sidste 10 år kan de fantasyromaner jeg har læst, tælles på en hånd. En af de få bøger, jeg har læst indenfor genren er Sven Damgaard Ørnstrups (SDØ) Vraggods (VG). Bogen er første del i serien Abaddons Arv, men hvor lang serien bliver, er endnu ikke til at sige.

Fra bagsiden:

Det vidtstrakte rige Matinepia har længe blomstret under Atlefeldslægtens enevælde. Med oceanet på sin ene side og Daganrodsletten på den anden har landet skinnet som en ensom civilisationens lanterne midt i naturens og barbariets mørke. Men intet lys brænder evigt, og på trods af Kong Magni Atlefelds retskafne væsen breder fordærvet sig. Langsomt, men sikkert er landet ved at falde fra hinanden. Det er en tid med nat og blod. En tid hvor godt og ondt tørner sammen. Og let forveksles.

På samme tid rører en urgammel rædsel på sig. Endnu har truslens omfang ikke taget form for Matinepias indbyggere, selvom dens første forsigtige følere har lagt hele landsbyer øde. Fra en af disse landsbyer lykkes det tre unge mennesker at flygte, og snart må de stå ansigt til ansigt med verdens fortrædeligheder. Og ikke mindst dens fristelser.

VG er sat i et univers, der for mig lugter af en blanding af noget førmiddelalderligt, og noget middelalderligt. Den trækker på ressourcer fra både thane-princippet fra England, og vikingetidens bystrukturer. Hovedpersonen hedder Erik og er en ydmyg tømrerlærling fra en lille flække ingen har hørt om. Han lever sit normale liv, fyldt med slyngelstreger sammen med vennen Odd og en spirende forelskelse i vennens søster Marlen. Men det får han ikke lov til længe Continue reading

Et skud forbi tågen

Forfatter: Ruben Greis

Forlag: BoD

Format: Skønlitteratur, Paperback

ISBN: 978-87-7691-731-9

For efterhånden ret mange måneder siden modtog jeg Den Sidste Gentleman (DS) med posten. Jeg læste den ret hurtigt derefter, men så kom en masse ting i vejen. Nu har jeg endelig fået læst den anden gang, og er klar med min anmeldelse. Forfatteren hedder Ruben Greis (RG), og efter hvad jeg kan pejle, er dette hans debut. Denne gang handler det om noir-stemning, slå på tæven og en god gammeldags tour de force gennem København og opland.

Bogen starter ud med blod og sne, en altid herlig farvekombi. Continue reading

For de indviede

Forfatter: Lonni Krause

Forlag: Darklights

Titel: Blødningsforstyrrelser og kilometerlange svedeture

Format: Skønlitteratur

ISBN-10:  8799295385

Efter lang tids granskning og vurdering, er den tredje bog i Darklights serie Den Sorte Bog klar til at blive anmeldt. I modsætning til de to andre, jeg har anmeldt, er denne bog ikke i nærheden af faglitteratur. Skal jeg sætte en mere snæver definition, er det nok en klumme-bog.  Blødningsforstyrrelser og kilometerlange svedeture (BK) er skrevet af Lonni Krause (LK), der efterhånden er et kendt ansigt i mange litterære sammenhænge.

BK er første bog i Den Sorte Bog-serien. Konceptet er blevet beskrevet i min første anmeldelse, og derfor kan vi let og elegant hoppe videre til selve værket.

BK er inddelt i 20 separate klummer, der hver især tager udgangspunkt i noget, der har angrebet forfatterens hjerne. De 20 titler er meget spredte, og går fra Selvfølgelig har jeg en blog til Terroristens datter taler ud!.  Der er en god portion kronologi over bogens opsætning, og som læser får man på fornemmelsen, at disse tekster er skrevet i den rækkefølge, de står i i bogen.

Allerede fra første færd, står det klart at LK gør i det humoristiske. Continue reading

Fra toga til spandex

Forfattter: Abigail Josephsen

Forlag: Dark Lights, De Sorte Bøger

Titel: Helte Fra Verdenslitteraturen

Format: Faglitteratur

ISBN-10: 9788792657015

Den anden bog i rækken af De Sorte Bøger (lyder næsten som en middelaldersekts   lekture), er løbet igennem mine anmelderøjne. Denne gang er forfatteren Abigail Josephsen (herefter kaldet AJ) og titlen er Helte Fra Verdenslitteraturen ( herefter kaldet HV). Det var et problem af dimensioner at anmelde bogen, da den i flere uger var ganske borte, men endelig fandt jeg den.  Som det også gør sig gældende for den første sorte bog,  kalder jeg den faglitteratur, selv om den sagtens kunne ses som et opslagsværk.

HV er anden bog i serien på i alt seks bøger fra Darklights. Konceptet beskrives i min første anmeldelse, og derfor vil jeg ikke bruge yderligere plads på at forklare det her. Continue reading

En god blanding

densortebogabsinthForfatter: Christoffer Gertz Bech
Titel: Den Sorte Bog om Absinth
Forlag: Dark Lights

Genre: Faglitteratur

ISBN: 9788792657039

For to måneder siden fik jeg fat i en kopi af Christoffer Gertz Bechs (herefter kaldet CGB) bog om absint. Siden da har jeg  gumlet den igennem to gange, og som udgangspunkt fortryder jeg ingen af gangene.  Jeg har valgt at kalde Den Sorte Bog om Absint (herefter kaldet BA)for faglitteratur, selv om det sagtens vil kunne beskrives som et opslagsværk. Undervejs i anmeldelsen vil jeg referere til det som begge dele.

BA er femte bog i en ny serie, som forlaget Darklights har valgt at sende ud i verden. Konceptet er “et skriveprojekt udskrevet af forlaget med tanke på små, skæve bøger i et handy format og til en overkommelig pris”. Samtidig var ideen, at emnerne skulle præsenteres på en utraditionel måde eller handle om utraditionelle emner. Det sidstnævnte er uden tvivl blevet opfyldt i BAs tilfælde.

Jeg var knapt kommet igang med bogen, før det gik op for mig, hvor stor en kærlighed CGB havde til sit emne, og efterhånden som bogen skred frem, stod det også klart at den kærlighed var Continue reading

En grotesk indrejsetilladelse

Forfatter: Laila Ammitsbøl

Forlag: BoD, 2008

Format: Roman, 260 sider

ISBN: 9788776918996

Det er efterhånden en del måneder siden, at jeg sidst har anmeldt en bog herinde på Metrord, men jeg håber da at jeg ikke er blevet helt rusten. Denne gang handler det om bogen Livet i landet Grotesk, skrevet af Laila Ammitsbøl (LA). Bogen er LA’s romandebut, og er en besynderlig blanding af en selvbiografi og en skønlitterær roman. Hvordan slutresultatet af dette er blevet, skal ikke skjules i al evighed. Det er blot at læse videre i anmeldelsen. Continue reading

De Gamle….Uden Alle Tænder

Forfatter: Michael Kamp

Titel: Hvor de gamle visner

Forlag: Books On Demand, 2008

Format: Kortroman, 112 sider

ISBN: 978-87-7691-324-3

Efterhånden er både jeg og jer der læser her, bekendt med forfatteren Michael Kamp. Igennem de 1½ år, Metrord har eksisteret, er der blevet anmeldt fire af hans bøger, og han har figureret i vores magasin METR med et interview. Nu har jeg så læst den femte bog fra hans hånd, gyserhistorien Hvor De Gamle Visner. Han nævnte den allerede i interviewet som en historie, der stik mod hans normale skrivestil, ikke indeholder megen humor. Continue reading

Evighedens Lange Studie

Forfatter: Michael Søbygge Ferm-Pedersen

Forlag: Ravnerock, 2008

Format: Roman, 224 sider

ISBN-13: 9788789929590

Endnu en gang har denne anmelders anmeldelse at gøre med en genganger.  Michael Søbygge Ferm-Pedersens (herefter MP) førstebog, Den Afmægtige Adam , blev anmeldt her på Metrord for omkring et år siden. Og nu er han så ude med en ny bog, nemlig Evighedsstudenter. Lige som med den første bog, så jeg mig nødsaget til at læse denne bog grundigt igennem. Ved første gennemlæsning havde jeg mest af alt lyst til at kaste den efter en gal hund, men min syn ændrede sig i nogen grad, da jeg læste den igen. Continue reading

De Lever Iblandt Os – Igen

Forfatter: Michael Kamp

Forlag: Books On Demand, 2007

Format: Faglitteratur/Undervisningsmateriale, 100 sider

ISBN -13:  978-87-7691-919-1

Efterhånden har jeg et ganske godt kendskab til Michael Kamp, der er meget aktiv på selvudgiverfronten. Indtil videre har jeg anmeldt tre af hans bøger (se tidligere anmeldelser her på siden), men dette er noget ganske andet, både for mig og for Metrord. Det er sjældent vi får kastet faglitteratur efter os, men ikke desto mindre er det tilfældet her. Moderne Asetro er hans første udspil inden for den konkrete litteratur, og det var med en udmærket forventning, at jeg åbnede den. Continue reading

De Lever Iblandt Os


Titel: Genfærdet Paa Frederiksfort

Forfatter: Villads Gamborg

Forlag: Forlag 1

Format: Roman, 358 sider

ISBN: 978-87-7056-013-9

Midt i sommerheden er det altid godt at have en bog, som man kan tage med forskellige steder hen og læse i. Og det er præcis hvad jeg har gjort med Villads Gamborg’s Genfærdet Paa Frederiksfort. Nu, efter en lille måneds tid, er anmeldelsen så endelig klar. Genren må nok siges at være en slags humoristisk krimi, men samtidig er der lagt både gotisk spøgelseshistorie og slægtsroman ind i historien. Og hvad siger undertegnede så om denne blanding af genrer? Egentlig viser det at fungere ganske udmærket. Continue reading