Kategoriarkiv: MetrOrd omtaler

Angst for digte!

Mange synes, at digte er en svær størrelse. Det er som om, at folk vælger dem fra, når der skal vælges læsestof, og forlagene er også meget skeptiske i forhold til at udgive digtsamlinger. Det fører til, at mange digtere udgiver dem selv.

Det er ærgerligt, at digte er blevet noget finkulturelt og smal litteratur i Danmark, som mange ikke tør berøre. Jeg selv forventer ikke så meget af mit analytiske niveau og leder ikke efter noget bestemt, når jeg læser digte. Jeg synes, at rigtig mange digte er nemme at gå til – også fordi jeg eventuelt bare kan få noget ud af sproget eller rytmen. Andre gange kigger jeg på digtet som et abstrakt maleri, jeg hele tiden kan få noget nyt ud af.

Digte er blevet stemlet som vanskelige, og mange læsere leder måske efter noget i digtet, som ikke er der, og som det ikke var meningen skulle være der.

Hvad er der med de digte, lad os få nogle bud?

Lonni Krause

Om at selvudgive digthæfter

Også en kort hilsen fra mig. Velkommen til vores nye blog. Jeg hedder Bo og er cand.mag. i idéhistorie og film- og tv-kundskab. Jeg har til dato selvudgivet 25 fotokopierede hæfter med egne (og undertiden andres) digte, essays og andet.

Jeg er en stor tilhænger af selvudgivelser — ikke mindt i forbindelse med lyrik, som traditionelt ikke har noget stort publikum. Jeg håber, at vi her på bloggen på et tidspunkt får tid og overskud (jvf. Silvestris snak om kærester og kæledyr) til at lave en slags guide til selvudgivelse og/eller en huskeliste. I mellemtiden tillader jeg mig at poste nedenstående tekst, som jeg for nogle år siden skrev til mig eget website. Continue reading