Sluk lyset og tænd lyden

hoexbroe_cd.jpgDan Turèll. Sådan. Der blev det sagt. Der eksisterer en slags overenskomst når man anmelder Claus Høxbroe, hvor man forpligter sig til, at nævne Onkel Danny mindst én gang, og som man sidder dér med Høxbroes album i hånden, med ordene backet af fire ferme musikere, er pendenten til hedengange ikon da også tydelig. Derved får sammenligningen også lov at ligge, for ikke langt inde i albummet fatter man, at Claus Høxbroe er helt sin egen og ikke skylder nogen steder.

Lad os starte hér: Digteren Claus Høxbroe er kendt for at smide sine ord rundt live, alle steder han kan slippe afsted med det, og er med flere hundrede oplæsninger de seneste par år, sikkert en af de mest drevne digtere på scenen herhjemme. Han optræder jævnligt i samspil med forskellige musikalske konstellationer, flere gange med den musikalske rockkarrussel Støj, og andre gange med strygerensemblet 1. Th. Det er netop med 1. Th at Høxbroe har begået skiven Sluk Lyset på pladeselskabet Irmgardz 2.0, og det må betragtes som et overraskende træk af det lille selskab.

Omslag og artwork er elegant og afslappet. Forsiden prydes af en stiliseret illustration af Høxbroe & 1. Th med krusedullede overskæg og meget urbant anbragt foran en næsten tusmørket Københavns havn. Bookletten i udgivelsen indeholder teksterne, og informerer os endvidere om at Cæcilie Trier spiller cello, Maria Diekmann violin, Morten Schrøder leverer kontrabas, Hans Hvidberg-Hansen dundrer trommer og at Høxbroe himself er projektets coniseur (menes der connaisseur?).

Skiven snurrer og man mødes med musikken i form af lidt stryger. Musikken er flydende og fint understøttende hele vejen igennem albummet, til tider elegant underspillet med små rundgange, andre gange voldsom i al sin kammervælde. Ikke underligt er Høxbroes stemme trukket meget langt frem i mixet. Hans diktion er klar med en lille snert af reciterende storbyaccent, som leverer lidt definition i lydtapetet. Høxbroe varierer ikke tempo meget over de godt 36 minutter, men har en glimrende sans for rytme og tryk de rigtige steder. I det musiske billede fylder Maria Diekmanns violin meget som melodiinstrument, og giver også ond støj fra sig til tider, men for denne anmelder er det Morten Schrøders funky basudladninger der ofte stjæler billedet, og monterer rytmen fast i øregangene. Man får bestemt indtrykket, at musikerne kan deres kram, men at et par stykker af dem til tider er lidt for bevidste om det.

Lad der være ingen tvivl om, at musikken og lyrikken er to forskellige ting hér, og ikke ligefrem smeltet sammen i en art synergi. Musik og lyrik forsøger at mødes på midten, men her er ikke tale om et klassisk helstøbt værk, hvad der måske vil genere den ordinære lytter, der bare vil have lidt øreguf til joggingturen. Skæringerne på albummet er ikke sange som sådan, men måske mere små stykker eller vignetter af ret forskellige længder. Der ligger albummets største problem nok også, at albummet lidt for ofte ender mellem to stole.

Alle teksterne er taget fra Claus Høxbroes debutudgivelse Hylet Fra Gaden (se anmeldelse her på siden), og de er med deres jordnære tematikker velskabte til at spinde musik over. Der hviler en resigneret, næsten apatisk, ro over Høxbroes livsindstillinger i teksterne, og hans figurer virker nærmest som parodier, eller måske nærmere som karikaturer af parodier. Med det mener jeg, at Høxbroe synes bevidst om emnerne og deres mange ture gennem lyrikkens vaskemaskine, og i den ånd får de noget humoristisk patina, som giver Høxbroe sit helt eget udtryk. Langt fra alle kommer godt ud af det med denne hér type lyrik, men er man villig til at synke ned i tekstuniverset med alle dets klichéer og spil, vil man oftere blive belønnet end straffet hér.

Albummet virker forudsigeligt nok bedst, når musik og lyrik går op i en højere enhed og det gør det fx. på nummeret Jes, Det Er Far, der med en svajende Tom Waitsk baslinie fint ruller sig ud, med Høxbroe i sit es på en fornøjelig hverdagsbeskrivelse der langsomt pumpes op til et spørgsmål om Danmarks kongehus og kaffekopshykleriet. Høj På Jazz og den nydelige, lille afslutter Baby, får også tommelfinger op herfra. Selv når det er værst på dette album, er det kun middelmådigt og selvom vi næppe taler et legendarisk album for tiderne efter, så er det ganske glimrende, som tingene spiller sig ud. En spændende kollaboration og en fin musikalsk hylde Høxbroe har lagt sine tekster på.

(Albummet udkommer i dag d. 30/8-07)

Anmeldt af Thurston Magnus

6 tanker om "Sluk lyset og tænd lyden"

  1. jeg fandt et udmærket link på forfatteren Robert Henningsons side der ledte til Irmgardz og lidt om Høxbroes ny CD Sluk Lyset.

    http://www.irmgardz2.dk/

    “Jes det er far” er et skønt lyt – og så til Thurston – yeps – en fyldig anmeldelse der IGEN får mig til at sige: Lonni, skrub så afsted med dig FÅ KØBT den CD!

  2. Takker for observationerne. Det skal lige nævnes, at Irmgardz 2.0 var venlige nok til at sende en skive forbi mig, og derfor bør få lidt props herfra.

    Det er dét der får tandhjulene til at rykke rundt.

  3. Tak for annmeldelsen!
    Skal dog lige sige, at ikke alle tekster er fra Hylet fra gaden, der har sneget sig nogle improer ind, “Sluk lyset” og “baby” er lavet i ét take, direkte improviseret ind over musikken, mens vi indspillede :)
    – ellers er der jo bare at sige, at jo, selvfølgelig er det en milepæl, et legendarisk album, men det kan vi jo lige tage over en bajer, om 30 år, når folk ikke kan lade være med at købe albummet tit og måske endog har fået tatoveret nogle af teksterne på ryggen :)

  4. god anmeldelse – en af dem, der giver én lyst til at være en del af det, der erindrer og siger “Se min knægt, denne gamle skive, som godt nok ikke kan spilles mere, for hvem faen har en CD-spille der virker? – dén hørte jeg i min middelalder, længe før du blev født!” Og hvad vil han sige? Det kan sgu da være lige meget, far – al musik er jo tilgængelig nu for alle. Kan du ikke bare smide den og alle de andre ud? Og så er det, jeg sender ham på børnehjem, ja, sådan er det – men skal vide, hvor grænsen går!

    krabat

Der er lukket for kommentarer.