Hvem elsker dig i himlen?

En fortælling for børn og deres forældre.

hvem_elsker_dig_i_himlen.jpgForfatter: Dorte Jordand
Forlag: Dark Lights
Sideantal: 28
Udgivet: august 2007
ISBN: 978-87-991064-7-9

Vi tænker selvfølgelig ikke på, at vores børn kan gå hen og dø før os. Tanken er i forvejen for hård at deale med, og hvorfor ikke forholde os til livet, nu det er her? Det mest naturlige er heldigvis også, at vi dør før vores børn – at vi når at se dem vokse op og få børn selv, inden vi himler.

Men der sker indimellem det ubærlige, at det modsatte gør sig gældende. At vi mister et barn. Døden kan komme via trafikulykker eller sygdomme – der har måske været kortvarige eller langvarige indlæggelser på hospitaler – komplikationer i forbindelse med operationer, vold med døden til følge osv.

Det er pinefuldt og meningsløst når børn dør. Fremtidsplaner man har som forældre, – fx dét, at se barnet vokse op, bliver knust. Et savn og en tomhed ved tanken om at gå videre med sit eget liv – uden dét barn, man bragte ind i denne verden er ubærlig.

Man veksler mellem savn, skyldfølelse, skam og vrede. Konstant blødende er man – også når man tror der ikke kan være mere menneske tilbage i én.

Og oven i alt dette kaos er der måske også mindre søskende til det døde barn man skal forholde sig til. De står parat med allemulige spørgsmål og tårer. Måske mener vi, at vi skåner vores børn, ved ikke at tale om den død, der tog deres bror eller søster. Måske kan vi ikke rumme, at skulle tackle den sorg, børnene bærer rundt på, fordi vi selv står midt i den.

Vi voksne kan læse svære og tykke bøger om kriseforløb o.l – men hvad gør vi med det afdøde barns søskende? Visse bøger kan ofte være en hjælpsom hånd i børnenes sorgbearbejdelse. Især hvis bøgerne ikke intellektualiserer, men i stedet er bygget op, som et slags eventyr.

Dorte Jordand har skrevet et lille hæfte for børn og deres voksne, der netop omhandler dét, at miste et lille familiemedlem. Det er skrevet ud af en autentisk oplevelse. Heftet udmærker sig til børn på omkring 4 – 10 år.

*

I forordet skriver forfatteren:

Denne bog er tænkt
som en højtlæsningsbog for børn,
især for de børn, der har oplevet at miste
en af deres søskende,
venner eller andre, de holdt af.

Bogen giver mulighed for
at få sat ord på alt det svære,
som sker i forbindelse med sygdom og død.

Bogen tager udgangspunkt
i en virkelig hændelse,
og hvordan min datter oplevede det,
da hendes bedste ven mistede sin lillesøster.


Fortællingen indledes med et digt om en mors sorg. Herefter entrer man en handling, hvor man følger det syge barns gang fra hospital til himmel.

De farvestrålende tegninger, som Pia Johansson står for er udmærkede i deres lidt naive fremtoning, når drops, slanger og sørgmodige ansigtsudtryk skal skildres uden at virke for farlige (på mindre børn).

Eventyret træder ind i heftet på dén side, hvor en engel bærer det afdøde barn til himmels. På allersidste side sidder hun, der måtte så hurtigt afsted, og omfavner den mest gule stjerne på himlen. Man kan sige, at Døden ikke bliver mere rå i heftet – end at børnene kan være med hele veje i fortællingen.

I heftet dukker spørgsmål op som disse:

– Hvorfor har den syge alle de slanger i næsen, hvorfor bliver hun alligevel ikke rask, hvorfor kan hun ikke spise almindelig mad mere, hvorfor får hun den igennem plastikslanger, hvorfor døde den syge og hvor er hun gået hen, hvad sker der inden hun skal begraves, hvad er en bedemand for én, ligner den døde et uhyggeligt skelet når hun kommer ned i kisten, hvordan bliver hun begravet, og så er der det dybe hul i jorden – må hun få legetøj med, fryser hun når hun ligger i jorden, er der engle – og hvem elsker hende i himlen?

*

Bogen bærer klart et spirituelt budskab. En agnostiker ville måske ikke kunne bruge engleflokke og sjæle i himlen til så meget – men måske noget midtimellem? En ateist ville ryste på hovedet og finde trøst et andet sted. Men har man mindre børn er heftet nu – efter min mening – en lille stjerne, der vil være god i sorgbearbejdningen, både for forældrene som fortæller historien og børnene, der sidder og lytter.

Heftet med sine 28 sider kan sagtens stå på praktiserende lægers hylder i venteværelser, eller bruges i forbindelse med krise- og sorghjælp på hospitaler – jeg tænker især på hospitalernes børneafdelinger. I børnehaver og skoleregi (de første små klasser), kan heftet også sagtens opbevares.

*

Men jeg kunne ha ønsket mig en liste bagerst i heftet over eventuelle steder, hvor man som sørgende familie kunne henvende sig. Jeg tænker her på forældregrupper, hvor man kunne møde andre familier i samme situation, som én selv.

En bogliste over litteratur om emnet ville også have været et fin idé.

*

Indtægter ved salg af bogen går ubeskåret til Ronald McDonald.

*

Læs mere om Dorte Jordand på Forlaget DarkLights

Anmeldt af Lonni Krause

6 tanker om "Hvem elsker dig i himlen?"

  1. Tak for en dejlig positiv anmeldelse, Lonni. Jeg synes, du har formået at komme hele vejen rundt – og grundighed er en dyd:)

    Du har ret i din lille klagesang til sidst – det burde jeg som forlægger formentlig have tænkt på. Det vil jeg så gøre i tilfælde af ny oplag.

    Hilsen Susanne

  2. der findes utroligt mange småbørnsbøger af typen “Når (et eller andet sker)” – og selvom jeg ikke vil sige noget som helst om dét at udføre en forfatteropgave (produktudvikling) som denne, og tillige på en lødig og værdig måde (lyder det som), forekommer det mig fattigt, at vort samfunds mennesker videreformidler samfundets og den personlige erfaring med valget af en sådan bog.

    Du siger godt nok, at både forældre og børn kan blive klogere ved læsningen – og inddrager, hvor du selv står i det spirituelle aspekt ved bogen, som du trods uenighed med alligevel respekterer. men mit spørgsmål er, om ikke dét at der findes et væld af den slags bøger gør det svært for folk SOM GENNEMSNIT at finde en sådan bog at opdrage og undervise deres børn med, hvis bogen ikke er RET gennemsnitligt renset for ting, de kan være uenig med, som f.eks. spørgsmålet om tro? ELLER afspejler *begrebet* tro på en måde, som børn kan forstå?

    (Hvem skriver en bog, der på poetisk eller rationelt lader døden være afslutningen på alt? Selvfølgelig lader det sig gøre. Når en voksen kan acceptere, at det levende liv er alt, der er, kan et barn også acceptere det. )

    Måske kunne du, Lonni, have læst samlingen med lidt mere kritiske øjne. Det lyder som om, du *velvilligt* relaterer bogen til dens publikum – samtidig med, at det åbenlyst ikke er dig selv. Tager jeg fejl?

    kh,
    kenneth

  3. Måske findes der meget litteratur om “når sådanne ting sker” for småbørn og deres forældre/familie/venner. Men det er tabuet ‘Døden’ ikke blevet mindre af med tiden. Derfor går jeg ind for den slags bøger – gerne krydret med engle og stjerner, hvis det kan blødgøre. Jo flere forskellige måder at gå igennem så stor en sorg på – jo bedre. I det her tilfælde – den spirituelle. Og jeg respekterer den spirituelle måde, fordi jeg ikke selv er 100 % afklaret dér – jeg har perioder hvor jeg VED der er en kraft større end mennesket – og perioder hvor jeg ved, at det er mennesket selv, der rummer den power, der kan knuse eller bygge alting op.

    Opdragelse af barnet ud fra denne bog, er måske så meget sagt. Børn er klart i stand til at være tæt ved englene den ene dag og så være i et andet univers den næste. Børn går ud og ind af portene på en meget naturlig måde – ville ønske jeg kunne være lige så fleksibel UDEN at miste mig selv.

    Jeg har valgt at komme bogen i møde. Og mener ikke mine/mit øjne/indre var ukritisk indstillet til værket.

    Kh
    Lonni

  4. Som forældre, der skal fortælle sit barn om døden har man jo også selv en holdning, man ønsker at formidle til dem.
    Jeg ønsker som mor at formidle det kristne budskab til mine børn. At de døde går hjem til Gud, der tager imod dem i himlene. Gud tager ikke mennesker, Han tager imod dem. Dét kan den her bog bruges til på en fin måde at få en samtale i gang om.

    Man har jo et valg, når man formidler til sine børn og stemmer det valg ikke overens med bogen, så må man jo lade den ligge. Sådan er det jo hele tiden,når man fortager valg som forældre.

Der er lukket for kommentarer.