Tommys hus i himlen

9788798838906_fs.jpg

Titel: Tommys hus i himlen

Forside: Lone Aabrink

Forfatter: Liselotte Aabrink

Forlag: Orboe tryk

Sideantal: 176

Udgivet: 2001

ISBN: 87-988389-0-3

*

At læse en bog starter med omslaget. I det her tilfælde er det fuld af farver. Jeg ser en glad, gul sol, grønne bakker, blomster og en lille sø. Der er tre huse på hver sin grønne plet – et grønt, et gult og et blåt. Ved det blå hus ses en skrøbelig pil i blyantstreg, med pilehovedet pegende nedad så det næsten rammer husets røde tagryg . Det får mig til at tænke, om det mon er kunsteren selv, der bor i det blå hus? Kunsteren er Lone Aabrink, Tommys lillesøster. Jeg gætter på, at de to andre huse er Tommys og mellemste bror Mortens? – Eller forestiller Lone sig, at det blå hus er Tommys hus i himlen? I så fald er han ikke alene dér, men omgivet af farver, huse, græs og en glad sol.

Titlen står med skæve bogstaver, der ser ud som kom de lige er faldet ud af det gamle hakkebræt af en skrivemaskine. Som jeg ser det, står omslaget i stærk kontrast til emnet: Døden, som bogen omhandler – altså den, der kommer pludseligt, brutalt og alt for tidligt. Samtidig peger omslaget to veje – fra sorg (det blå hus) til dét, at komme videre (den glade sol).

Når man åbner bogen, møder øjnene sorthvide billeder, breve og tegninger – altsammen stof fra familien selv, samlet i de år der passerede med det mørkeste mørke inden lyset vendte tilbage .

Bogens opbygning er super. Forfatteren har valgt, at inddele bogen i afsnit. Første afsnit fortæller om lillesøster Lones oplevelse af krisen, hvor bl.a mobning er et problem for pigen efter brorens død. Derefter hører vi om mellemste barn – Mortens møde med døden – han ser Tommys jakke på kørebanen. Men han skal blive hos far og han vil hellere ud til Tommy, der ligger på vejen. Men han skal blive hos far. Morten er også den store nu. Han skal tage sig af sin lillesøster.

Fælles for disse afsnit er at de kan bruges til højtlæsning for for de ca. 5-årige og børn over 10 år kan sagtens læse bogen selv.

*

Sådan starter Liselotte Aabrink sin historie..

*

Det er ikke nogen munter bog, jeg har skrevet. Det er snarere en nødvendig bog. Nødvendig for at fortælle andre, at der er håb.

Sønnen Tommy blev dræbt af en lastbil på hovedvejen i Tune. Han blev 15 år.

At det efterlader tomrum, når et familiemedlem bliver revet så brutalt ud af éns liv behøver jeg nok ikke gå nærmere ind på. At Tommys søskende – der på det tidspunkt var henholdsvis 7 (Lone ) og 10 (Morten ) – også fik en svær periode kommer vel heller ikke bag på nogen. At moren (Liselotte) gemmer sig i sorgen og trækker sig væk fra manden, faren (John) er måske også til at forstå. Det kræver et ekstra hjertekammer, hvis man skal overleve et barns død og ikke kun overleve, men også blive sig selv igen så éns elskede og resten af omverden kan kende én igen.

Uddrag fra bogen:

Jeg havde utroligt mange ensomme stunder. På en måde tror jeg, at det var vigtigt for mig. På en anden måde tror jeg, at mit sorgforløb ville være blevet kortere, hvis jeg havde været mere ude blandt andre.

Liselotte Aabrink fortæller, at det var hårdt når vennerne trak sig fordi de hellere ville være sammen med glade mennesker. De ledte selvfølgelig efter ”den hyggelige John”, ”de glade børn” og ”den festlige Lotte”. Men har man prøvet at være i en krise, ved man også hvor svært det kan være at deltage i store fester. I bogen fortæller Liselotte Aabrink om en konfirmationsfest hvor det betød meget for værtsparret, at familien kom med – Lotte besluttede sig derfor at tage til festen:

Uddrag fra bogen:

Vi var sammen med de samme mennesker, som vi altid havde været sammen med hos Ulla og John. De kendte os. Vi kendte dem. Vi kom til at stå meget alene i starten med velkomstdrinken. Var de bange for, at døden smittede?

Liselotte Aabrink fortæller om ”alle de vigende øjne og bortvendte rygge” og hvor meget hun ville have ønsket sig kram og fortståelse. Hun er overbevist om, at disse møder med Livet efter Tommys død var med til, at hun trak sig mere og mere ind i sig selv.

At skrive en bog om Døden kan være lidt af en opgave..

Emnet kan forekomme lidt tungt. Enten bliver det for kryptisk eller for søgt. Men forfatterens sprog er ærligt skåret og hun fortæller med en vedkommende og personlig stemme, der, mens jeg læste bogen, ofte fik mig til at føle, at vi sad overfor hinanden i fortrolig samtale om Tommy.

Uddrag fra bogen:

I lokalavisen havde jeg set, at der var en forening, der sammensatte selvhjælpsgrupper. Og dagen før Tommys 20 års fødselsdag, befandt jeg mig igen et fremmed sted med ukendte mennesker, som jeg bad om hjælp. Det var utroligt hårdt. Jeg skammede mig. Tænk mig som havde så stor en familie, men måtte bede fremmede om at hjælpe.

Men netop dette initiativ fra Liselotte Aabrinks side skulle vise sig, at være et godt initiativ. Hun brændte for at få det bedre – blive en god mor igen – for Lotte følte sig som verdens dårligste mor. Hun havde set hvad hendes børn gik igennem følelsesmæssigt, og hun frygtede, at hun aldrig ville kunne rette op på tingene igen.

I sorggruppen mødte forfatteren andre forældrepar, der havde mistet børn eller andre slægtninge. Og efterhånden fik hun god kontakt med mennesker, der kunne forstå hvad det ville sige, at miste så grusomt og nådeløst. Hun blev hørt af disse og bedst af alt var at de ikke vendte ryggen til hende.

Forfatteren skriver at det er hårdt arbejde, at være i en sorggruppe. Hun var i gruppen én gang om ugen i 14 måneder. Der var ingen ”fridage” eller ”sommerferie”, der var følelser som afmagt og vrede der konstant væltede ud af hende. Sorg er fast arbejde. Men Lotte fandt ro – også selv om hun vidste, at hun skulle leve sit liv uden Tommy, som jo altid vil være i familiens tanker.

*
Liselotte Aabrink siger:

Selv om bogen er fyldt med megen tyngde, dyb smerte og stor sorg, fortæller den også, at der er lys for enden af den lange, mørke tunnel.

Mens jeg skrev bogen, var jeg hele tiden omgivet af dejlige billeder med mine tre børn – det styrkede mig og hjalp mig til at gennemføre den svære proces – igen at gå dybt ind i sorgens og smertens land.

Jeg har i årenes løb prøvet at finde en mening med Tommys død. Jeg har ikke fundet den. Men jeg har fundet mange nye og bedre indfaldsvinkler til mit liv. Jeg har lært, hvad livet handler om. Jeg kan sige det med to ord: Ubetinget kærlighed. Kærlighed hvor der gives, uden forventning om at få noget igen.

Som den kærlighed John gav mig de første to år. Intet fik han igen. Men han blev ved og ved. Han vidste jo, at derinde i den næsten fremmede kvinde gemte Lotte sig. Og det var kærlighed, der fik mig ud i livet igen. Kærlighed til livet. Kærlighed til min mand og mine børn. Kærlighed til de venner og familie, der holdt ud i alle de svære år. Gudskelov at der var nogen, der gav mig kærlighed. Hvad skulle jeg ellers have gjort?

Jeg synes at Tommys hus i himlen er en nødvendig bog..

Den er skrevet af en fighter og en ildsjæl. Den beskriver hele registeret fra ulykke til sorgbearbejdelse og alt det, der ligger mellem disse yderpunkter – både hos forældre og søskende. Den vil kunne være en hjælp for andre familier i samme situation – en udmærket familiebog.

Mennesker der har været skånet for så stor en krise det er at miste et barn, kan sagtens have godt af at læse bogen, da den fortæller at man ikke skal være så skide bange for, at nærme sig en familie i sorg. Og det sidste kan måske ikke siges ofte nok.
*

RELEVANTE BØGER, som beskæftiger sig med dét at miste. Listen er udarbejdet af sorg- og kriseterapeut Liselotte Aabrink selv:

“Den nødvendige smerte”
Af: Marianne Davidsen-Nielsen/Nini Leick

Serien:

“Min mor døde. Min far døde” –
“Mit barn døde” –
“Min søster døde. Min bror døde” –
“Børn om mors og fars død”.

– Alle fra Kroghs Forlag.

“Sorg hos børn”
Af: Atle Dyregrov

“Brødrene Løvehjerte”
Af: Astrid Lindgren

“Døden er en hemmelighed”
Af: Solvej Heebøll

“Er der et liv efter døden?”
Dagmar Andreasen

“Lyset fra den anden side” –
“Livet efter livet” –
“Mere om livet efter livet”

Af: Raymond Moody
*

Og jeg tilføjer lige en liste med flere relevante bøger:

”Hvem elsker dig i himlen”

Af Dorte Jordand – Forlaget DarkLights

“Vi har mistet et barn” – udgivet af Forældreforeningen.

“Det sker kun for naboen” – skrevet af Bente Chemnitz

“Sorg og krise” – skrevet af Lis Hillegaard, Lis Keiser & Lise Ravn

“Mit barn døde” – skrevet af Birgit Madsen

“Livets flamme” – skrevet af Gudrun Rasmussen

“Lev stærkt – dø naturligt” – skrevet af Kim Engelbrechtsen

“Martina” – skrevet af Lilian Hoffmann

“Hun valgte døden” – skrevet af Maureen Dunbar.

*
*

Anmeldt af Lonni Krause

4 tanker om "Tommys hus i himlen"

  1. God anmeldelse. Fint at du lader forfatteren komme så meget til orde omkring et emne som netop hun ved noget centralt om.

    poul hl

  2. Kære Poul!

    Tak for ordene! 😉

    PS: Skrider processen godt – tænker på min opskrift mht at installere billeder?

    hilsner
    Lonni

Der er lukket for kommentarer.