Anmeldelse af Underskov 2

underskov_2


Antologien Underskov 2

Forlaget Ordsnedkeren 2006

Skovvang 15, 3460 Hillerød

ISBN 87-91428-02-5

De har ikke siddet i mørke i Magstræde

Hvis der kommer nok lys ned i underskoven, vil alle slags sære og dejlige vækster skyde op af skovens bund. Det virker som om de ikke har siddet i mørke i Salon K i Huset i Magstræde. Botanisér bare! Du finder poesiens lyserøde blomst, realiteternes barske nælder og stride græs så vel som insektramte topskud, der breder sig ukontrolleret til siderne. Glem dog ikke, at underskov ifølge sagens natur kun findes mellem høje træer. Derfor indledes antologien med digte af syv solitærplanter. Vagn Steen, Benny Andersen, Marianne Larsen, Lars Bukdahl, Jens Blendstrup, Viggo Madsen og Claus Høxbroe har lagt visitkort i bogens indledende del. ”Underskov og overskov går hånd i hånd” , som der står i forordet.
Vores undervisningsminister buldrer mod gruppeeksamen, fordi han i sin paranoia tror at alle vil få samme bedømmelse. Det vil antologiens bidragydere aldrig få. Hver læser vil have favoritter – alle digte vil få favoritter blandt læserne. Men først noget om antologien som antologi.
Spændvidden er fin. Med ægte overbevisning vil jeg påstå, at der er noget for enhver smag.

Genuin glæde over livet der minder mig om Matthias Claudius, Halfdan Rasmussensk rimet festlighed, sarte lyriske strofer , budskabsdigte om forgængelighed og verdens ondskab, impressionistisk kærlighedstekst, novelle, kortprosa.
Også tematisk kommer udvalget godt omkring.

”Ude i verden er der ubarmhjertigt/ ubehageligt. Her er der fredeligt og bekvemt ” er taget op ironisk bidende [Gå stilla med dörarna. Åke Sjövall]; inderligt [Uden for Eindhoven. Benny Pedersen]; (tilstræbt) klichéagtigt [ Fjernsynsskærmet. Pia Valentin Lorenzen]; med eksploderende kranierækker og blodigt klaskende kød [ Nyhederne. Martin Simonsen ]

”Beskrivelse af verden som jeg ser den” findes ultrakort i digtet Hvid af Lonni Krause; som Danmark i miniature [Ole Lillelund: Mod Jylland]; flot balanceret mellem realisme og surrealisme i I træet [ Ole Bundgaard]; som legeplads, elegant og tankevækkende i digtet af samme navn [Pia Valentin Lorenztsen].

Tosomheden kommer blandt andet til orde helt uden krummede læsertæer i Du og i Vand af Finn Andersen; gennem Heine Lorentzens paradokshaikudigte, Martin Simonsens realisme i Modlys, Jasmin S` s strømmende ord og Ole Bundgaards lige-på-og-hårdt-og-dog digt Jeg tager dig med.

*
Re: Forgængelighed. Se digtet Papir [Pia Valentin Lorentzen]

*

*

Du brænder efter

de sarte fibres renhed

men dine kanter gulner

*
Martin Simonsen:

*

*
De dage

der burde lyse bagude

er væltet

*
og et af de bedste digte i samlingen :

*
Pigen i gyngen.

*
Jeg ser

slanger slynget

om månens horn

og nægter at tro det

*
Jeg ser

dine hænder visne

i dit forsøg

på at gribe dagen

*
Jeg ser

din vævre krop

hældt ned

i et rynket hylster

*
Jeg ser

din tomme gynge

svinge frem og tilbage

i tunge buer

*
Jeg ser

skoven grønnes

og græsset strutte

mod nye tider

*
Og ser

så ikke mer´

alt det dér

jeg går og ser

kun

dine glade hænder

din vævre krop

og pigen i gyngen

*

*
[Bo Lille]

*
Og ingen større forsamling af poeter uden engledigte naturligvis: Her med listig pointe i At lære at flyve, overbevisende autoritativt i Et maleri om en engel, og i en sart poetisk sammenligning med et par duer [ Decemberduer ]
En cadeau til redaktøren og stifteren af Underskoven, Bo Lille.

Spændvidden godkendt. Udvalget godkendt med anmærkninger. Jeg lægger mærke til , at ud af 28 bidragydere er der kun 4 kvinder. Dem savner jeg [ som i øvrigt i den lige udkomne antologi fra Poetklub Århus: Dét, vi sagde gælder – her er 5 kvinder repræsenteret ud af 28 mulige. ]

De kunne være valgt i stedet for en eller to af de udmærkede men med al respekt overtallige gnavpottetekster af Lasse Nyholm Jensen.

Et par afsluttende eksempler på digte jeg holder særlig meget af kunne være:
Christoffer Gertz Bech om Anholm, fordi digtet på en eneste side har skabt et overbevisende fantasiunivers fast forankret i virkeligheden

Søren Kristoffersens digt om sommerhusets overvintring, fordi huset bliver en overbevisende metafor for det ensomme menneske. Og dernæst peger på håbet.

Nicklas Sørensens din idiot, fordi det overbeviser mig om, at sådan er grundstrukturen i en teenageverden, sommetider.

Gå selv ind og find resten.
Poul Høllund Jensen

13 tanker om "Anmeldelse af Underskov 2"

  1. sende ind til antologier under pseudonym er en spændende ide
    – først da Charlie Sung stod på scenen i Kulturgyngen blev jeg klar over at digtene i antologien var skrevet af en kvinde

    iøvrigt må vi holde fast i at kvalitet ikke er en etydig størrelse

    poul hl

  2. Ang. Lonnis kønspolitiske vinkel og andre antologier. Jeg tror ikke en bønne på, at Lonnis indsendte digte var for dårlige. I digterkredse kommer man ikke langt, hvis man ikke netop, som Lonni også siger, er 15 år – eller er scorebar for dem, der sidder med hånden på skaldespanden, eller hvis man ikke tilhører “the in-crowd”- dem som etablerede forlag allerede har opdaget. Alternativt skal man være en rigtig god kiss-ass, og det erde færreste kvinder.

  3. jeg erindrer en net-debat flere år tilbage, hvori jeg forsøgte at påpege problematikken, men blev fejet af, af adskillige agressive mandspersoner samt en vis kvinde der gav den som “dum blondine” og anlagde hihihihi-attituden, men det er da godt at det dæmrer ….

Der er lukket for kommentarer.