Hannas dage

DageHANNA BRABRAND HENRIKSEN
DAGE
MELLEMGAARD 2013
ISBN 978-87-93025-48-6

Selv om Hanna Brabrand Henriksen er født i 1945, er “Dage” hendes debutdigtsamling.

Ifølge bagsideteksten er der tale om “En digtsamling om begær, kærlighed, livets flygtighed, tab og erindring – en afsøgning af eksistensens grænser med døden og tabets realitet på den ene side og håbet og den til enhver tid eksisterende kærlighed på den anden”.

Digtsamlingen indeholder 57 digte, hvoraf nogle er ret korte og andre lidt længere, men som alligevel fremstår homogent med ret korte linjer og uden tegnsætning.

Sprogligt er digtene karakteriseret ved mange genitiver. “Sindets krængning”, “vredens åbning”, “stemmers snitsår”, “kærlighedens nærvær, “barndommens blomstrende æbletræ” og så videre. Herved oplever man en sproglig tyngde, som indholdet dog ikke helt kan bære, for det rækker sjældent ud over disse konstruktioner.

Digtene er fine og sarte, nærmest skrøbelige, og jeg leder næsten forgæves efter nogle udtryk for mere kraft og dynamik. Det møder jeg i digtet “Stemmerne i muren”, der indeholder den efter min mening stærkeste passage i samlingen “Jeg dier ved fuglens bronzeblod/spejler erindringens ansigt i/oktobers løvfald”.

Hanna Brabrand Henriksen arbejder som pædagog og er også autodidakt stenskulptør, og hun siger selv “interessen for digte går fint i spænd med det at hugge i sten – for i en smuk sten gemmer der sig ofte et smukt digt”.

Og i “Dage” har digteren hugget mange små digte ud af hverdagen og de nære naturoplevelser, sansninger og længsler.

Det sarte og skrøbelige ordvalg fanger kun i glimt denne læser ind, og desværre er hovedindtrykket rent sprogligt lidt floskelfyldt og ordvalget noget trivielt, men engang imellem rammes der noget, når Henriksen for eksempel skaber udtryk som “birkens tilfældige rejsning” og “et hus med milde øjne”. Det er værd at nærlæse for at få disse stærke linjer med.

Digtsamlingen holder imidlertid, hvad den lover, når den i bagsideteksten lover digte om “begær, kærlighed, livets flygtighed, tab og erindring”, og den kan med fordel læses, hvis man ønsker at blive lukket ind i et roligt univers af årstidernes skiften, kærligt nærvær og oplevelser tæt på naturen.

– Linda Nørgaard Framke