Første Ord – Silvestri

Nu er bloggen oprettet, folk har meldt sig under fanerne og så begynder den lange ventetid. Altså, inden der kommer et manuskript af en slags. Og så kan man jo passende give sig selv en rektalundersøgelse eller lokalisere Klondike i det venstre næsebor. Alternativt så kunne man (man som i “jeg”) også vælge at skrive noget andet, mens vi venter (det er lidt Jørgen Clevin og små papstykker)

Derfor: Hvad får et menneske til at gå ind i sådan noget som det her, på trods af at vedkommende i forvejen har et job/studie, familie, kærester, kæledyr etcetera etcetera. Guderne skal jo vide, at vi alle har travlt med vores eget private liv. Personligt tænkte jeg: Hvorfor ikke. Når man selv har stået med færdige manuskripter og savnet lidt konstruktiv kritik, ville det have være rart at der var nogen eller noget der havde lyst til at tage arbejdet seriøst og give sin egen mening til kende. Der er ingen tommere følelse end at få et standardafslag fra et forlag, uden nogen som helst begrundelse. Det trækker tænder ud, og ikke kun de betændte og halvrådne, men også de kernesunde, kun let gullige af slagsen.

Jaja, siger du – hvad fanden skulle gøre dig (altså, Silvestri) i stand til at vurdere andres arbejde. Du er jo ikke en gang noget sted at finde selv. Og det er 100% korrekt. Jeg er lige så meget en vandrende brandtomte med afslag fra forlag. Men hvis jeg skal sige noget, så er det selvfølgelig denne her række:

(rømme, rømme – knitren af papirer) Disse færdigheder kan tilbydes af manden der har skrevet alle de linier du lige har læst:

– Dansklærer – og det er så egentlig lidt kedeligt. Man kan vel næppe lære at skrive og se hvad der ubetinget er godt på en læreanstalt. Ikke desto mindre giver det en del færdigheder når det kommer til stavning, ordsammensætning, sætningskonstruktion og alle de andre lallede udtryk fra Håndbog I Dansk.

– Skriver selv – ja, det er vel egentlig en slags kvalifikation. Lige som at jeg kan identificere mig med alle mennesker der trækker vejret. Men oprigtigt talt, så kan det være en fordel at man selv “bevæger sig i den verden” (jeg kunne pludselig høre de fjerne lyde fra hippie-klokker og tantrisk karmaflow)

– At læse – jeps, masser af bøger og så masser af bøger og så lidt flere. Alle genrer, gammelt som nyt. Og selv om det ikke giver mig større færdigheder i selv at skrive, giver det mig en bunke ubrugelig viden om stilarter, genrer og B-litteratur. Det kan være at de faktisk kan være brugelige nu.

– Har briller – det ved vi alle sammen hvad betyder, ikke.

Nå, ud af vagten for mig – og husk på at alt hvad jeg har skrevet står for min regning, ikke for de andre 10 som jeg deler denne her side med.

Silvestri

En tanke om "Første Ord – Silvestri"

  1. BRAVO! Silver! Godt du tog hul på hilsteden! 😉

    Ja, jeg er endnu ikke kommet dertil hvor jeg sender ind :/ det varer laaang tid endnu. Men imens jeg venter, så er jeg her. Og det da godt nok!

    skrives!

Der er lukket for kommentarer.