Man bør altid være beruset

mikkegroenKunstner:          Mikkel Grøn vs. Eye Fix

 Titel:                  Ord ligner ikke noget

 Spilletid:            14 minutter, 1 sekund.

 

En lille observation: Flere og flere nymodens digtsamlinger kan erhverves med en lille sølvskive i inderflappen. Det er sikkert i et forsøg på at nå ud over tærsklen, at mange digtere benytter sig af lydmedier i forbindelse med deres udgivelser. Hvad det er for en tærskel og hvad publikum der ligger på den anden side anden side af den veltærede metaforiske forhindring, er nok sværere at sige. Mikkel Grøn forsøger sig med denne selvstændige sag, og det spænder ikke uspændende af, hvis de vil tillade en sådan én.  Digteren må stå ved sit ord. Det er ikke et citat af en digter man burde kende, men havde det været, ville det passe godt i indeværende anmeldelse. I sidste ende er materialet ord, og mange års sideløbende teknologisk udvikling, kan ikke ændre ved grundlaget. Digteren er en anakronisme. Alligevel forsøger mange digtere at gøre deres digtning tidssvarende med teknoficeret staffage, mest i form af hybrider med andre kunstarter. En del opsøger fx. det spillerum der ligger mellem musikken og lyrikken. Nogen måske i et forsøg på at hæfte deres lyrik op på det mere umiddelbare i musikken, andre måske i et forsøg på at finde ind til selve musikken i deres egen lyrik. Således også Mikkel Grøn der byder Eye Fix op, og det er der kommet en kort CD ud af. Jeg vil ikke kalde det et album, måske en slags lyrik-EP.     Omslaget til CD’en er en lyserød papaffære, som foldet ud fylder en seks gange større overflade, hvorpå teksterne også er trykt. På forsiden finder man synet af et par ører der smelter ind i det lyserøde omslag nittet sammen med lidt minimalistisk artwork. Ikke noget specielt, men simpelt og forståeligt. En god idé at inkludere teksterne i omslaget, for de er faktisk værd at beskæftige sig med, men det kommer vi til. Musikken tager afsæt i et noget lounget elektronisk landskab. Den skyller stille og roligt ind og ud af ørets strandbred, og generer virkeligt ikke ret meget, hvad der nok er tilsigtet. Man får mentalbilledet af kønsløs natklub og personer uden ansigt der virrer forbi i berusede tåger. Skiven snurrer igang og musikken skyder et simple beats og synthpulser ind under Mikkels Grøns ord. Hans første ord er, ”man bør altid være beruset,” hvilket kunne være skivens credo.       Teksterne er stærkt forskellige, men sendt afsted via Mikkel Grøns lettere tonløse stemmeføring og de ensformige lydtæpper som baggrund, antager teksterne et pænt sammenligneligt præg. Som om teksterne camouflerer sig i lydsuppen. Mikkel Grøn dyrker en form for surrealisme, der bla. er rodfæstet i klassiske surrelle discipliner som beruselse og syrefarvelade. Et konstant skiftende zoom i tekstfokus, ind og ud af landskabet, fristes man til at anføre. I den manifestøst surrealistiske, ”berus jer” slår Mikkel Grøn (i skikkelse af Baudelaire) et slag for at blive besoffen, for at undgå at blive slave af tiden:

”Man bør altid være beruset. Alting beror på det: Det er den eneste opgave / For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden, / må i [sic] beruse jer uden ophør. Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd – som i vil.”

Han vender tilbage til emnet i nummeret ”rejse i rus,” som er et længere epos der farer blinkende gennem kosmos og hvadharvi,og sandt at sige, er det nok de tekster der fungerer mindst optimalt. Personligt synes jeg langt bedre om det udsyrede foredrag i ”elg og hasselmus,” hvori Mikkel Grøn i et par coverversioner af Carsten René Nielsens digte, forklarer én om elgens og hasselmusens natur, som fint reflekterer henover mennesket selv:

”Man skal altid være arrogant og afvisende, når man møder en hasselmus… / Ellers lægger den sig til at sove i fordybningen mellem ens hage og underlæbe. / Dér bliver den, indtil man får skæg, og så er det helt umulig at slippe af med igen.”

Humoren i  teksterne rager ofte langt frem, hvad der bidrager positivt, for den truer aldrig med at stikke af med digtenes fokus. Den findes mest tydelig i nummeret ”ind i landskabet”, der nikker venligt i retning af the late great Per Højholt. Med landskabet som scene, giver Mikkel Grøn en række faktuelle såvel som fiktive skikkelser lov til at træde op og gøre deres bedrifter om, som regel med overraskende effekt:

”Columbus ind i landskabet opdager ikke Amerika bukker takker og går ud igen / Frihedsgudinden ind i landskabet sænker faklen bukker takker og går ud igen / Onkel Joakim ind i landskabet giver pengene til ulandende bukker takker og går ud igen / Cæsar ind i landskabet bliver vinavler bukker takker og går ud igen / Sokrates ind i landskabet holder op med at stille spørgsmål bukker takker og går ud igen / Gud ind i landskabet plukker selv æblerne bukker takker og går ud igen. ” 

På kun lige over fjorten minutter tumler alle disse tekster forbi, med et virvar af skift i fokus, men som nævnt altsammen bundet sammen af musik og stemme. Her er også en vis anke fra min side; selvom Mikkel Grøn starter temmeligt drevent i første nummer, synes jeg hurtigt hans stemme udvikler sig til at blive en ret ensformig grøde. Den går hen og bliver sløset, uden de store markante udsving, og hvad mere er, læser han simpelthen for hurtigt op. Rytmen storker afsted uden ophold, og man føler sig lidt smidt af ind imellem. Man kan næsten mærke der ikke har været en producer til at oplyse ham om, hvorledes teksterne taber i kvalitet ved det alt for høje tempo. Det er lidt synd, især fordi både musik og tekst, for mig at se, lægger op til en mere downbeat oplæsning. På den positive side er der virkeligt gode ting i teksterne. Er man til det sprælske og ukontrollerede i digte, vil man kunne hente mange spande op af Mikkel Grøn-brønden. Musikken udvikler sig også under teksterne, hvilket måske kan være svært at høre; ikke desto mindre er der små skift, hvad der igen bidrager til genlytningsglæden. I sidste ende synes jeg at denne CD lover positive ting fra begge lejre. Musikken og lyrikken smelter aldrig rigtigt sammen, men finder et slags fælles fodslag, hvor ingen underminerer den anden part. Fjorten minutter er ikke nok til at kalde det et reelt album, men at dømme ud fra hvad denne anmelder hører hér, peger pilen i en opadgående retning.

 Anmeldt af Thurston Magnus

6 tanker om "Man bør altid være beruset"

  1. ”Man bør altid være beruset. Alting beror på det: Det er den eneste opgave / For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden, / må I beruse jer uden ophør. Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd – som i vil”

    … det er Charles Baudelaire, der har forfattet disse linjer (“Enivrez-Vous”, hedder digtet på oggenalsk)

  2. Interessant; jeg studsede over om det var hr. Grøns egne linier, men da ingen andre end ham selv var krediteret for teksterne, tænkte jeg at det måtte være ham der var ophavsmand. Jeg er ikke så stiv i den franske symbolisme, så jeg genkendte ikke linierne. Mind mig om at genlæse Les Fleurs du Mal ved lejlighed.

    – Mr. T

  3. Åh det er godt at ører bliver udfordret såvel som syn. Og godt at du er grundig dér ved Mikkel Grøn- brønden. Trods lidt skurren her og der runder du alligevel anmeldelsen af med en pil i retning af op. Og hvad mere kunne han ønske sig? (den der med hasselmusen synes jeg nu jeg har hørt før – der var det bare noget med en bille i stedet).

  4. Teksten hedder ‘Hasselmus’ er skrevet af Carsten René Nielsen, og optræder i samlingen: ‘Enogfyrre Dyr’.

    mvh
    Michael

  5. Ja, det er korrekt. Det er kommet mig for øre, at teksten “elg og hasselmus” er en sammensmedning af to digte fra Carsten René Nielsens hånd, hvad der på ingen måde fremgår af materialet jeg er blevet givet i hænderne. Det må man som læser af denne anmeldelse lige holde sig for øje.

    – Mr. T

  6. Tak for den gode pladeanmeldelse. Jeg er meget glad for den.
    Der er ved en fejl ikke skrevet at tekst 1 er af Charles B og At den sidste er af Carsten René Nielsen. Resten har jeg selv forfattet. Men godt at du skriver det i din gennemarbejdede Pladeanmeldelse. Det ved jeg at Carsten som jeg har fået lov til at bruge teksterne af, bliver glad for.
    Musikken er i øvrigt lagt ud på Myspace.

    http://www.myspace.com/mikkelgronvseyefix

Der er lukket for kommentarer.