Dorsk à la Marstal ?

p1000621.JPG

Hvad: Litterær soirée ved Kurz & Stoltz.

Hvor og hvornår: Literaturhaus, 27/3-08.

Hvem: Carsten Jensen beværtet af Kristina Stoltz.

 

 

En sendrægtig torsdag skyllede nærværende anmelder ind i Literaturhaus’ bredtfavnende strandbred, for at fange en udgave af den litterære soirée kaldet Kurz Und Stoltz, denne gang med Carsten Jensen som gæst. Egentlig en ommer, som man siger i folkemunde, idet jeg havde været forbi to uger tidligere for at dække samme fænomen, da en virulent computerplage nedlagde omtalte anmeldelse, og dermed nedsænkede flere timers arbejde et sted i omegnen af Davy Jones’ aflukke. Nuvel, jeg prøvede endnu engang, for skæbnen er vel ikke så fantasiløs, at gøre sine nederdrægtigheder overfor én om igen, vel?

Jeg ankommer lidt tidligt, og dermed pladask midt i en spisende forsamling af kuriøst ligeglade mennesker. Et lidt velmodent publikum, bemærker jeg mig. Informationen går på, at den mistænkelige lugt i luften i aften er kogt torsk med og isennepssovs. Joken går selvfølgelig på, at der er tale om torsk à la Marstal, hvilket i betragtning af gæstens status som Mr. Marstal himself, må anses som værende ganske rimeligt. Selve arrangementet forestås af forfatteressen Kristina Stoltz i Literaturhaus’ lavkældrede og højhellige lokaler, og skal opleves som en litterær aften, hvor en inviteret gæst får lejlighed til at tale de ordsprogskendte stolper op og ned. Med en solid bestseller i oppakningen og et omfangsrigt mundtøj i front er Carsten Jensen et aldeles oplagt emne til et interessant interview.

For de folk der har levet på den forkerte side af en sten de sidste par år, er Carsten Jensen en forfatter af den kaliber der skriver meget store bøger med litterær tyngde såvel som salgspotentiale. Hans bestseller af en roman Vi, de druknede, er en af de få romaner i nyere tid, der har formået at give mig søsyge bare udfra eksemplarets skvulpende volumen, og den er da også for nylig, behørigt blevet fulgt op af en tilsvarende roman i form af kunstnerskildringen Sidste rejse.

På en næsten intim sofa får Carsten Jensen så i løbet af den næste halvanden time lejlighed til at diskutere de to værker. Kristina Stoltz starter med et lidt unødvendigt resumé af værkerne, og slår så hastigt over i at stille litterært behændige spørgsmål. Skal man tale om en rollefordeling mellem de to, kan man sige at frk. Stoltz server boldene op og hr. Jensen smasher retur på dem. Carsten Jensen går velmenende ind i en diskurs med sin patenterede gnavne intellektualitet, og virker nærmest hygsom og tilforladelig under de afslappede forhold. Kristina Stoltz formår for sin part at give plads til Carstens Jensens anekdotiske uddybninger, uden at virke benovet, og samtidigt også piske diskussionen videre, når den til tider kuldsejler på dele af Ærøs historiske grundlag.

Det lykkes såmænd at oprulle store dele af Carsten Jensens liv på en, for bøgernes kontekst, nogenlunde relevant måde. Mellem de store liniers diskussion stilles der spørgsmål fra et temmeligt bedaget segment af publikum, hvad der til tider sniger sig faretruende tæt på en decideret afsporing af diskussionen. Det er tydeligt at hr. Jensen seriøst prøver at besvare alle spørgsmål på mest elegante og relevante vis, men en del af publikums spørgsmål virker mest stillet an, for glæden ved egen stemmes skyld. Heldigvis er værten over de værste elementer af det segment, og kan smugle gæsten forbi de mindst konstruktive indlæg. På spørgsmålet om hvorvidt han kunne lide Lars Bukdahls anmeldelse i Weekendhelvedet, anfører hr. Jensen bittersobert bare, at han aldrig har betragtet hr. Bukdahl som anmelder. En pointe der næsten kræver understregning af et trommefill.Efter en pause, hvor aftenens gæst på anlægget afspiller sit musikbidrag i form af bla. Jan Gabarek og Nina Simone, trakteres vi med en smagsprøve på Carsten Jensens oplæsningkvaliteter. Han giver en stødvist brummende, men også klar og tydelig oplæsning, hvori han afleverer et uddrag fra hans seneste roman. Skildringerne virker tilbagelænede, anekdoteprægede og fyldt med rammebeskrivelser, hvad der sædvanligvis låner sig godt ud til den historiske litteratur. Uden at afsløre mere end godt er, handler romanen om kunstneren Carl Rasmussen, der i et forsøg på altid at skildre det skønne, finder sig umådeligt klemt inde mellem to tidsaldre.

Efter oplæsningen forbløffes jeg lidt over, at en del af publikum synes forsvundet. Som om folk er ilet hjem, af frygt for at glemme at falde i staver over hvad end for en fjernsynsudsendelse der synes at være populær lige i disse tider. For at følge lidt op på den tankegang, kunne man konstatere hvorledes Carstens Jensens X-faktor er af den slags, der ikke så nemt lader sig eftergøre, end ikke i denne lille rapport. En tykkammet, intellektuel distance i en skarp, sarkastisk sauce, men alligevel dorskt og jordnært serveret som i det gamle flinkeskolekøkken. Ikke ligefrem torsk á la Marstal, men noget der måske ikke ligger så uendeligt langt fra.

Anmeldt af Thurston Magnus

3 tanker om "Dorsk à la Marstal ?"

  1. Jeg kender godt fornemmelsen – at ile hjem inden man falder i stavelserne. Men her – altså fra din filmstrimmel til metrOrdbloggen blev jeg da hængende! Jeg blev jo også en smule nederdrægtig over din computers virus hin dag og tænkte øv over, at sådan et isenkram er sårbart som et menneske. Og så kommer du alligevel dér, med torsk à la Marstal – med lidt litterære soirée til morgenkaffen – dét tar jeg en tår på! Hvis vi nu siger, at jeg har levet på den forkerte side af en sten (hehehe) så har denne live-anmeldelse lige fået mig over på den anden side – for du fortæller som du har for sædvane, med god energi og gammeldaws ungdommelighed. Det er en fornøjelse, Mr. Thurs!

    Vh
    og i sennepsovs
    Lonni

  2. Bella Notte: Har du selv taget billedet?

    Har nu tilladt mig, at puste det lidt op på Myspace.

  3. Hej Lonni,

    ja, jeg har selv taget billedet. Der var flere, men de var lidt i samme stil, og generelt lidt rigeligt mørke. På en eller anden måde synes jeg, at billedet hér opsummerer de to forskellige personligheder den aften.

    Derudover, tak for ordene. Live-tingene er altid svært festlige at skrive.

    Cheers,

    – Mr. T

Der er lukket for kommentarer.