Hej, L.K was here! (og om den svære kamp med medierne)

God dag. Ja nu er bloggen en realitet. Jammen så vil jeg da også hilse pænt. Ligesom Silvestri og Bo Gorzelak har gjort det.

Jeg hedder Lonni Krause, er uddannet pædagog. Arbejder pt (pt? = en forkortelse af petitesse) i butik (for hvor er det ligemeget hvad man arbejder med?)i Kbh K og skriver en hel del hjemme, når jeg har fri (hm). Men som en kopi af Silvestris liv lurer de sædvanlige kvindelige pligter f.eks – MYSPACE, blogge og hjemmesider, som jeg konstant opdaterer fordi det er den eneste form for misbrug/tvangstanke jeg har. Jeg ryger eller drikker ikke pga halsbrand – og er kommet dertil i mit liv, hvor jeg modarbejder rygerlunger.

Det sker, at jeg konsulterer forfatteren, Kenneth Krabat. Han giver mig positiv/kritik/ feedback på noveller og oplæsning. Sommetider spiser vi gedeost fra Holland, sommetider laver han Frederiksbergs bedste tyrkiske kaffe. Indimellem klapper jeg mig selv på skuldrene med én hånd. Andre gange kan du ikke se min røv for skosåler. Av!

Jeg vil “kort” ridse op, hvorfor jeg er lige her med 11 andre forfattere og skribenter.

Siden jeg i henholdsvis 2005/6 udgav digte “selv” under forlaget Books On Demand, har der praktisk taget ikke været meget ‘demand’ over mine bøger. Det kan være fordi jeg skriver middelmådig lyrik, det kan være fordi forlaget ikke er en ørn til, at reklamere for sine forfattere.
Selvom Saxo.com (et sted hvor man ka købe bøger) linker til mit forlag og omvendt har jeg aldrig set min sidst-ankommende bog på sitet. Overhovedet. Når ingen kan se den, er der ingen der bestiller den! Og når ingen bestiller den, er der ingen der kan se den, fordi den ganske enkelt kun kommer på Saxo.coms side, når der er nogen der bestiller den!

Affødt af den kummer jeg som selvudgiver har følt – mest med min seneste bog, – og den irritation, der har gjort mig grøn af misundelse, de gange andre fik deres etablerede forlag til, at sørge for anmeldereksemplarer til alle mulige meget læste aviser og blade, oplæsninger i Litteraturhause osv, kontaktede jeg et par garvede kulturredaktører og det var hvad de sagde, da jeg spurgte ind til deres anmelderholdninger mht BOD-bøger. – Ikke fordi jeg blev mere munter af den grund.

1.

Et godt svar uden nuancer vil være, at ja selvfølgelig er det sværere at få anmeldt print on demand bøger i aviserne. Af gode grunde er alle redaktioner i de syndflodsmasser af bøger, der lander, nødt til at stole på, at de etablerede litterære forlag foretager en væsentlighedssortering og at POD-bøgerne dermed ofte kan være gode, men sjældent vigtige for en større offentlighed, som aviserne skriver til. Der er naturligvis undtagelser og diverse eksempler på, at det ikke altid forholder sig sådan, men i grove træk ser virkeligheden sådan ud…

Mange hilsner Peter Nielsen Kulturredaktør, Dagbladet Information.

*
2.

Beklager, jeg ikke fik responderet på de to forrige mails.

Mit svar er kort: Nej, der sker ingen automatisk frasortering på redaktionen.

De venligste hilsner

Klaus Wivel

Litteraturredaktør¶literary editor

Weekendavisen

*

3.

Vi har selvfølgelig intet principielt imod at anmelde bøger, der er udgivet på eget forlag. Vores mål er alene at sikre anmeldelser og omtaler af de bøger, vi finder mest relevante for læserne.

Hvorvidt vi så i praksis også altid yder den nævnte type bøger retfærdighed, skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald skal jeg ikke lægge skjul på, at bøger, der er udkommet på eget forlag, umiddelbart vil få mig til at føle en vis skepsis.

Min første tanke vil være, at der nok er en kvalitetsmæssig grund til, at bogen ikke er udkommet på et etableret forlag.

Mere overordnet vil jeg sige, at det problem, som udgivere af bøger på eget forlag står overfor, er det samme problem, som mindre forlag i det hele taget står overfor, nemlig problemet med overhovedet at få gjort opmærksom på sig selv i den strøm af bøger, der hver dag tilgår aviserne.

Der vil altid være en lang række bøger, der kommer først i køen – simpelthen fordi de er skrevet af etablerede forfattere, hvis nyeste meritter læserne har en naturlig forventning om at komme til at læse om. Journalisterne forventer faktisk, at disse bøger skal anmeldes.

Konkurrencen er med andre ord benhård. Men igen: Principielt er der intet til hinder for, at vi anmelder bøger, der er udgivet på eget forlag.

I sidste ende er det alene indholdet, der tæller.

Venlig hilsen

Søren Kassebeer

Vikarierende Litteraturredaktør, Berlingske Tidende

*

Når anmelderne ikke kommer til selvudgiverne, må selvudgiverne komme til sig selv og skabe et eller andet tilfredsstillende koncept. Bo Gorzelak, der egentlig har haft sådan en blog eller site i tankerne længe og mig, der var hamrende irriteret, greb så fat i hinanden og ville, det blev til noget.

Heldigvis for os kunne en masse dygtige mennesker se idéen med det her, ellers tror jeg altså ikke metrOrd var blevet til noget.

Vel mødt, høj og lav. Jeg véd du sidder med din bog lige nu og tænker: SKAL, SKAL IKKE.
Men ingen andre end du selv ved at din bog findes. Send den til os. Og vi velsigner den, og lader vore øjne lyse over den, og være den nådig. Don’t be shy. Jeg ka bare ikke anmelde engelske kogebøger, ja – vi mangler faktisk stadig en anmelder, der er ferm til fagbøger, halå?

Lonni Krause

NB: Med ret til ændringer!