Anmeldelse af Tilbageblik – Tanker & Skæbner

tilbageblik_omslag_100px.jpg

Rasmus Poulsen

Tilbageblik – tanker & skæbner (2007)

BIOS – www.Forlag1.dk   ISBN 978-87-7056-023-8

Jeg er spændt hver gang jeg åbner den forede pose fra et forlag. Spændt på hvad der er i den. Det er ikke til at forudse at der denne gang ligger en ikke helt tilgængelig bog i et ikke helt moderne sprog som i den sidste ende bliver en god læseoplevelse.

Tilbageblik – tanker & skæbner er en smal bog på 80 sider. Jeg kan ikke genrebestemme den nærmere, men den består af en række prosastykker hvor et gennemgående tema er en smertefuld erkendelsesproces hvor hovedpersonen [ personerne ? ] filosoferer over sin [ deres] skæbne. Der er for mig en fornemmelse af at tilbageblikkene sker på en institution .” Jeg er låst inde på en klinik, hvor jeg er begrænset på alle tænkelige og utænkelige måder.” ( Syndefaldet ). Men om murene der også omtales andre steder, blot er symboler for en sindstilstand, er svært at sige.

De 10 tekster ligger i meget forskellige rammer. Der er rent erkendelsesmæssige udredninger, fortællinger om stofmisbrugeren, den ulykkelige hustru, dagen hvor der var forventning om at noget særligt  ville ske, en lovprisning af København, gensyn med barndomshjemmet, hjemkomst fra jordomrejse og den tekst der kommer tættest på en egentlig novelle ( Telefonnummeret der nok er det stykke der har flest egentligt litterære kvaliteter ). Der sker ellers ikke så meget på det ydre handlingsplan, men det gør der til gengæld på det psykiske , tankeplanet. Det gennemgående tema er eksistentielt. En vedvarende og uovervindelig sjælelig konflikt [ Ja, jeg tør godt bruge så højtidelige ord. Det gør forfatteren selv.] Igen og igen gennemskrives temaet længsel, afsondrethed. ”Jeg faldt fra paradisets have og landede midt i livets allerinderste og mest fortvivlende sandhed. Men jeg har endnu ikke ramt bunden. ” (Syndefaldet) .” Hun vidste ikke hvad hun søgte, men ligegyldigheden og fraværet i hendes øjne afslørede en usynlig længsel.” ( Et Skrøbeligt Sind : at der er kvindelige aktører ser jeg som anima/animus hos den i princippet samme person ).

Her er det så at læseren tar sig til hovedet og siger: Vor Herre bevar´s – sikke en gang formørket følelsesporno. Men netop her er det at Rasmus Poulsens hovedperson træder i karakter. Med en helt overrumplende ærlighed [ og stædighed ] fastholdes , analyseres [ og accepteres ! ] eksistensens problem. ” Min personlige evidens tvinger mig hinsides ateismen til nihilismens golde landskab.”
”… et liv i lænker er bedre end et liv bygget på åndelige glansbilleder og følelsesladede fantasier. ” Der er virkelig tale om munkeerkendelse: ” Erkendelse handler ikke om at konstruere et tilfredsstillende verdensbillede. Det handler om at erkende og være  konsekvent i sin erkendelse. ”

Ikke et let projekt at kæmpe mod ” ensomhedens evindelige selvmedlidenhed ”. ( Et Skrøbeligt Sind) . ”den skrøbelige psyke” er gennemgående tema. Personerne [hovedpersonen] kæmper umulige kampe og havner atter ved start. ”Han var stadig nøjagtig lige så tynget af sin egen skrøbelighed som han var da han tog af sted. ” [Hjemkomsten]. Det har mange  gjort – men processen i bogen består af en stædig afskrælning af lag på lag af illusioner. Den rummer en god portion mod til at se ting i øjnene og konkluderer ikke som Dostojevskijs kældermenneske eller Kierkegaards enten-eller.

Jeg har sjældent mødt en konklusion der på et så hudløst ærligt grundlag åbner for at man kan kigge gennem en smal sprække af mening. ”Vejene lå ikke åbne for mig, men muligheden for at genfinde min vilje og indsigt viste sig i horisonten.” ” Jeg ved at jeg aldrig vil nå frem. Men alene det , at jeg et øjeblik så [sic] den horisontale linie, fyldte mig med forhåbning.”

Rasmus Poulsen – respekt!

*

3 tanker om "Anmeldelse af Tilbageblik – Tanker & Skæbner"

  1. Du er ret eminent til at pege på sætninger der gør, at man som endnu-ikke-læser af dette værk føler, at man hellere må slå vejen forbi denne bog.

    Man kunne jo risikere at blive klogere. Ikke lykkeligere, men klogere.

    Og det er alt andet lige godt. Nok.

  2. Iøjenfaldende god anmeldelse og ikke mindst en mærkværdig bog.

    Jeg havde en god oplevelse ved at læse denne grønne forfatters tekster.

Der er lukket for kommentarer.