Alice, katten og den meget hemmelige agent

Alice, katten og den meget hemmelige agentAlice, katten og den meget hemmelige agent
af René Aubertin

Kortroman fra Forlaget PrintXpress
Redaktion: Writers Aid v/Susanne Jespersen
Omslagsillustration: Tony Isaksen
Omslag: Brian Vegas Jørgensen
ISBN: 978-87-92895-29-5

Bag pseudonymet René Aubertin gemmer Erik Hansen sig, han er forfatter, og en ivrig oplæser ved de københavnske oplæsningsscener, hvor jeg selv flere gange har haft lejlighed til at lytte til hans skrivende ord og levende fortællerstil. Erik Hansen, som jeg vil kreditere som forfatteren gennem denne anmeldelse, har om nogen lysten til at lege med ordene. Og Alice, katten og den meget hemmelige agent er et glimrende eksempel herpå.

Alice, katten og den meget hemmelige agent, som blot fylder 80 A6-ligende sider, er fyldt op med humor, underfundigheder og ikke mindst sex. Bogens bagside mener, at vi skal forestille os ”en poetisk drukbums, en kvinde der dyrker svampe, en kat uden navn og en meget hemmelig agent, hvis libido er ligeså stor som hans hang til dry martinies – så har du nogle af ingredienserne til denne bog.” Og det har den fuldstændig ret i. Omslaget lover ikke mere end den kan holde. Især Erik Hansens sprogbrug er til tider så skarp, at man sidder og smågriner for sig selv.

Et scenarie midt i bogen lyder: “Jeg kan se, at skyggen omringer den lille brønd og skynder mig derhen. Nu skal der knaldes brikker! Med vanlig elegance kaster jeg mig i græsset og rammer det med en lyd som en sæk kartofler. Godt, tænker jeg og lukker øjnene; sekundet efter er jeg på vej ned i en meterhøj afgrund af søvn, og det føles godt, rigtig godt, indtil jeg mærker en hånd, der rusker blidt i mig. Ondt åbner jeg det ene øje på klem og ser et ungt kvindeansigt bøjet over mig. Det er omgivet af slangekrøller, og et par dybe brune øjne ser på mig med let bekymring. “Undskyld,” siger hun, “du har vel ikke set min kæreste?” “Nej,” vrisser jeg afvisende, “jeg har ikke set andet end indersiden af mine øjenlåg, og det jeg tænkt mig at blive ved med!” Jeg lukker øjene og ønsker hendes hen, hvor peberet gror, men det er tilsyneladende ikke langt nok, for øjeblikket efter mærker jeg igen hendes hånd ruske blidt i mit ærme.”

Man møder her, synes jeg, en forfatter, som har hang til det humoristiske, og som formår at skrive i en let og levende stil, som byder een med indenfor. Man bliver uden stop hevet fra første til sidste side, og man har slet ikke lyst til at lægge bogen fra sig.

Alice, katten og den meget hemmelige agent er som førnævnt i et velegnet pocket book-format, som man kan have med overalt. Første gang jeg læste bogen igennem var i påskevarmen i en park nær min bolig. Anden gang var på sofaen med Miles Davis på pladespilleren. Og bogen passer glimrende ind i begge tilfælde. Den er let, ligetil og så er den ikke mindst sjov.

Mest af alt, hvis vi absolut skal ud i en litterær sammenligning, så minder denne kortroman om den engelskefødte Carter Browns yderst produktive forfatterskab, specielt hans bøger om politiløjtnant Al Wheelers svinkeærinder. Allerede når man får øje på forsidegrafikken, så ved man at der er dømt knaldbangroman i bedste amerikanske pulp-stil. En vaskeægte roadmovie – i lommeformat! Mon vi får mere at se til den navneløse, mandelige jeg-person, Alice, eller den meget hemmelige agent? Og ikke mindst katten, vi må bestemt ikke glemme katten!

Alice, katten og den meget hemmelige agent udkom på Forlaget PrintXpress d. 11. september 2013