Billeder fra Bagerste Række

“Billeder fra bagerste række”1175703_1429746413937349_1301551561_n
Skrevet af Søren Skogstad Nielsen
Udgivet af Forfatterforlaget Attika i 2014
ISBN: 978-87-7528-831-1

Søren Skogstad Nielsen (SSN) har med Billeder fra Bagerste Række begået en ganske hæderlig digtsamling, der har en række mangler men til gengæld lykkes med et par andre ting.

Til at starte med må jeg hellere bekende kulør: Jeg har det rigtig skidt med den æstetik der inviteres ind med på forsiden. Det virker på mig klichéfyld og den slags forfaldsromantik blev jeg stopfodret med allerede da StumbleUpon kom frem for nogle år siden.
Det andet problem jeg har, er også selve mediet. Indholdspapiret er bestrøget og relativt kraftigt for papir til tekst. Det ville være acceptabelt hvis der var mange farvebilleder i bogen, men det er der ikke – der er tre sort/hvide billeder samlingen igennem.

Nå, men til substansen!
Billeder fra Bagerste Række er delt i 3: Begyndelser, Fortsættelser og Afslutninger uden jeg dog umiddelbart kan gennemskue hvorfor – det lader ikke til at digtene indholdsmæssigt er væsentligt forskellige fra hinanden og formen er hverken fast samlingen igennem eller fast for hvert afsnit.
Det er generelt for hele samlingen at formen er inkonsistent, forfatteren gør sig en del forsøg med række former, nogle mere vellykkede end andre.

SSN forsøger bogen igennem at give sig af med underfundigheder fra naturen, dyreriget og menneskelivet. Dette lykkes pletvist, men af og til forfalder han til en ret umoden forfaldsromantik. Det er ikke fordi der ikke ligger gode idéer bag ved disse digte, men digtene bliver aldrig helt fuldbragt og kunne nok godt have tålt en gennemskrivning mere. Et eksempel på dette er ”Dynen Snakker” (s. 27 – uddrag):

“Jeg snakker videre om mit behov
for at pisse –
for at ta’ bad –
for at imponere mine kolleger på arbejdet –
fir at udrette de allerstørste ting.”

Andre steder er det mere som at blive sandblæst med en mellemmenneskelig kliché, som SSN dog alligevel formår at nuancere som i ”Maling” (s. 32). Dette er dog sjældent nok, og disse digte hæver sig derfor ikke over det middelmådige.

Enkelte af digtene benytter sig af omvendt ordstilling for at få enderim til at passe, og dette klæder sjældent digte – hvorfor de også i dette tilfælde falder til jorden. Skal man give sig af med enderim skal man simpelthen være bedre til at rime og få ordstillinger til at gå op end SSN er ellers ender vi, som her, med dødt billedsprog og unødvendigt arkaisk sprogbrug.

Der hvor billedsproget for alvor virker er derimod når SSN skærer ind til samlingens egentlige tematik og bruger dyr, natur og mennesker og disses interne relationer som udgangspunkt for de idéer der i høj grad bærer digtene. Nogle gange leveres de idéer i så rå form at det mere virker som en transkription af en samtale end et egentligt digt. SSN lykkes drypvist med at skrive hans idéer om til fuldente tekster – lidt oftere i tredje del end de to første. Det bedste af de korte er det andensidste digt ”Bladene” (s. 82), hvor han endeligt formår at få rytme og idé til at spille sammen, hvilket ellers er en af de ting samlingen mangler:

“Dagene er bløde,
og bladene de falder.

Bladene de falder,
falder, falder, falder.

Vi falder sagte med dem
mod vort mørke hjem.”

Oftest er det ellers de lange tekster der virker bedst som ”Hjemkomst” (s. 68-70) det virker godt. Her udfolder hans idéer sig som underfundige betragtninger af verdenen og selvet. Alt for ofte er rytmen bare ikke med. Det skæmmer dog ikke de enkelte digte voldsomt, men ville hjælpe til at SSN’s digte kunne rejse sig over det middelmådige. Her er et uddrag fra starten:

“Jeg rejser, ja, jeg rejser
længere end til i går.

Jeg rejser uden for alle
ting.

Jeg rejser alene.”

SSN formår nemlig fint både at skrive tekster med originale betragtninger og at skrive rytmiske digte. Jeg kunne dog godt ønske mig at han fremover arbejdede med at koble disse evner sammen i hans digte – det ville gøre ham rigtig interessant at læse fremover for både erfarne læsere og de der kun lige er begyndt at prikke til poesien.

Personligt kunne jeg også godt ønske mig større konsistens i digtenes form, og en mere logisk afsnitsinddeling. Jeg skal dog ikke udelukke at logikken bare er undviget min gennemlæsning.

Billeder fra Bagerste Række udkom i Marts 2014.