goddag, forfatter

mit navn er poul g exner, bosat i odense, født 1973.

jeg er en del af anmelderteamet metrOrd, som på disse sider specialiserer sig i at anmelde litt. i enhver afskygning, form og tilblivelse, som er udgivet privat, som regel for egne penge, men også på forlag så små at distributionsapparatet ikke er så udviklet som det kunne være ønskeligt, og som, i det omfang bøgerne finder vej til en redaktion, da bliver ganske overset i mængden. Det er ikke en rimelig og fair behandling af den der brænder så meget for sit værk at der postes egne penge, egen vilje, og eget sprog og eget sprog og eget sprog og så tilmed TALENT i projektet, og slet ikke en indikator for at den pågældende forfatter ikke bør kaldes sig forfatter som sådan. omend der givetvis vil være lige så langt mellem snapsene, blandt bøger af forfattere i denne kategori, som der er det blandt forfatteres udgivelser, meget naturligt, på de etablerede velrenommerede forlag.

i sept. 2005, udgav jeg for egne penge bogen ‘vildfarelsen’ en hybrid mellem digt og prosa, på det lille odenseanske foretagende Fly (som også er en oplæsningsgruppe der afholder arr. jævnligt med inviterede fra øst og vest, netop fra undergrunden, fra vækstlaget). en bog der udkom i små 80 eksemplarer, af hvilke jeg spildte en del ved at indsende til avisredaktioner og elektroniske medier med anmeldelse for øje, på nær en bog der blev (dårligt) anmeldt, (men en anmeldelse er en anmeldelse god eller dårlig, og det var udm. med nogen respons..)

om ‘vildfarelsen skal det siges at bogen vandt mig forfatterforeningens lyrikafdelings rejsestipendiat til debutkursus for forfattere fra hele norden på Biskops Arnö, sverige, efter oplæsning i nævnte forenings lokaler på debutantaftenen i marts 2006, og den bliver nu i et fyldigt uddrag bragt i opkommende nummer af det hæderskronede svenske litt. mag. Ord & Bild (maj). det er samtidig også en bog om hvilken det skal anføres, at jeg fik den sendt tilbage efter fire dage på gyldendal(s gulv?) uden et ord til afslagsbegrundelse. men det var først senere, jeg forsøgte ikke at få den udgivet på et stort forlag til at begynde med, men gik direkte efter at gøre det selv. det er en god bog, med enkelte svagheder, og jeg er glad for den! sidenhen har jeg indtalt den på cd, og den blev filmatiseret af jonas kristensen, under titlen ‘vildfarelse’. alt på frivillig basis..

ellers har jeg bidraget med digte til hvedekorn, information, og billedkunst på afsnitp.dk, o.a. Er medlem af det københavnske litt.tidsskrift rapunsels redax, samt lyrikgruppen fynsværk, og navnkundige fly.

jeg anmelder digte, kortprosa, noveller, samt eksperimenterende litt og spoken word-udgivelser.
har ingen udd. i den retning, men selvlært, selvlæst og læst og læst og læst (selvskrevet). Jeg spiller bas og reciterer lyrik i et lille spoken word-band, som du måske, måske ikke kommer til at høre fra.
jeg ønsker mig materialet i bogform, manus eller cd, skikket til min adresse herunder:

poul g exner
nyborgvej 92, 4.tv
5000 odense c.

og jeg glæder mig til at læse dig.

det var anmeldelsesdelen og præsentation. nok så væsentligt er det at jeg meget gerne modtager manuskripter, til læsning og konstruktiv kritik. savner du respons, så send det. jeg kender den følelse. er du absolut ligeglad med andres mening, så lad være. jeg kender den følelse, og praktiserer begge dele efter behov.

og igen, jeg glæder mig til at læse dig.

god skriver,

poul

5 tanker om "goddag, forfatter"

  1. Ser frem til at møde Dem igen, Dr X, når nu vi begge skal tale under himlen i Hovedstaden. Har korresponderet med Dr Krause og forstår, at der blir anmeldt udgivelser hosstående. Hvis jeg nu gerne vil have anmeldt fx ‘Digte fra Danmark’ (om han husker), hvad skal jeg da gøre.

    Deres (som øverst)

Der er lukket for kommentarer.