Ja, vi elsker dette landet

p1030444.JPGHvad: Tekstallianse 2008.

Hvor og hvornår: Oslo Litteraturhus, 23. og 24. august, 2008.

Hvem: Forlag, tidsskrifter og forfattere fra hele norden. 

Telefonen ringede, og pludselig blev man nødt til at finde sin indre superhelt frem. Fra den anden ende af røret blev der spurgt, om anmelderen ikke havde lyst til at tage til Norge for at dække litteraturkonferencen Tekstallianse 2008 med kort varsel. Anmelderens hovede var med det samme fuld af mellemregninger og diverse logistiske spørgsmål, men vidste der måtte tages en hurtig beslutning. Anmelderen rev skjorten af og afslørede superheltedragten indenunder med det skinnende T på brystet. Noget var på færde i Norge, der måtte handles. Nogle opgaver kan man ikke sige nej til, og der var ingen tid at spilde.

Helt så dramatisk skete det ikke, men ens latente superheltegener er værd at finde frem af kroppens gemmer, når man påtager sig en så særpræget opgave som denne. Kort fortalt var opgaven at tage til Oslo og dække den massive litteraturkonference Tekstallianse 2008, som samlede mere end firs forskellige grupperinger indenfor mestendels skandinavisk litteratur. At med kamera, notesblok og diktafon gribe fat om nakken på hvad der foregår i skandinavisk småpublikation og prøve at danne sig et indtryk. Fair nok, det kan der komme en masse godt ud af, tænkte denne anmelder, måske endda en artikel til MetrOrd. Vi springer let henover en masse af de kedelige mellemregninger: Booking, booking, booking, baggrundslæsning, billetter, taske, taxa, lufthavn, læsning, læsning, fly, flytog, vandring, vandring, vandring. Det vi nu skal forestille os er, at anmelderen lige er trådt ind af døren til Oslos grandiose litteraturhus, lørdag d. 23/8 kl. 11.30, hvor han nu står og kigger sig rundt: For beskrivelsens skyld siger vi at han stadig sveder efter gåturen. Der er omtrent en halv time til selve arrangementet starter, og lokalet jeg står i er på størrelse med en gymnastiksal. Standene er arrangeret som to firkanter med en midtergang imellem, nærmest som et firkantet ottetal. Mit første indtryk er, at stedet virker komplet umuligt at overskue, meget hurtigt fulgt af tanken om hvordan jeg nogensinde skal komme mere end et spadestik dybere ned i den litterære muldjord hér. Der går heldigvis kun få sekunder, før jeg støder på en af de danske grupperinger og får hilst på folkene bag. Det nyudklækkede forlag 28/6, forlaget Edition After Hand og forlaget Asterisk ligger nydeligt linet up på rad og række, alle mindre danske forlag med vidt forskellige typer udgivelser på bordene. Jeg introduceres lidt til deres produkter og nogle af  koncepterne bag. Entusiasmen virker stor og det er en hyggelig snak, men efter et stykke tid må jeg alligevel ud på jagt efter en rød tråd. Jeg tager diktafonen og kameraet frem, og vover mig frem i det norske litteraturlandskab. Ikke underligt er langt de fleste stande besat af nordmænd, især norske forlag og tidsskrifter. På min tur rundt blandt standene, foretager jeg en del interview på en blanding af norsk, dansk og engelsk, som kun til dels giver mening. Sproget danner en vis barriere, og det er ikke altid let at få folk til at opsummere hvad de reelt gør, endsige mener. Det man dog bemærker er hvor idealistiske de fleste synes at være. En summende energi i luften og en følelse af at folk kan lide det de udgiver. Stort set alle steder man kigger er der flotte og varierede udgivelser, der går i haserne på snart sagt alle kroge af litteraturen. Man kan notere sig det halvstore universitetsforlag Unipub der trykker fagbøger om masser af esoteriske emner, eller forlaget Vagant der både gør sig i kunstfærdige bøger, mere almindelige genreudgivelser og endda også har et tidsskrift tilknyttet forlaget. Derudover er masser af små, mere anarkistiske forlag, hvoraf nogle af dem specialiserer sig i særlige emner, eller måske bare udgiver litterære småting som ikke er så nemt klassificerbare. Det flyder med alt fra små kulørte pamfletter til store voldsomme værkserier. Take your pick, der er noget for enhver smag. Jeg samler alt til mig af brochurer, reklamer, kataloger og bøger der ikke er direkte naglet ned, og fylder min rejsetaske op med de fysiske indtryk. Klokken runder 12.00 på uret og det er tid til første oplæsning, og så er det lige med at finde ud af hvor dét foregår. 

Der er forskellige auditorier i bygningen, og når man så bevæger sig op igennem litteraturhusets trappeskakt, begynder man at få et overblik over hvor stort stedet rent faktisk er. Stedet andrager fem forskellige planer, med både skriveværksted, boghandel, forfatterlejlighed og som nævnt auditorier. Der er et konstant rend af mennesker i bygningen, der sitrer som en myretue. Jeg finder mig en stol oppe i auditoriet kaldet Nedjma og tuner ørerne ind på dagens første foredrag. Audiatur Bokhandel fortæller om deres idealistiske enterprise, som mest ønsker at viderebringe overset litteratur. Audiatur står også for en litteraturfestival i Norge, som bla. sigter mod både et skandinavisk og mere internationalt publikum. Så følger en oplæsning ved fire studenter fra Skrivekunstakademiet i Hordaland (der måske kan tænkes som en norsk lillebror til den danske forfatterskole), der alle læser op fra studenterantologien. Oplæsningerne virker ganske fine, jævnt afdæmpede, omend man som dansker skal stramme sig an for at følge det norske.   Videre til forlaget Anbliks præsentation, hvor Mads Eslund (i et panel af tre fra Anblik) dedikeret beretter om deres virke. Han fortæller hvordan forlaget stort set var grundlagt på en udvidet kassekredit, og om deres principielle holdning om ikke at udgive en specifik mængde bøger årligt. Det er primært anhængigt af manuskripternes kvalitet, hvor meget der udgives og den svinger som bekendt. Der bliver også fremvist eksemplarer af forlagets tidsskrift Ildfisken og det ender med oplæsninger fra hhv. Anders Abildgaard Nielsen, Dennis Gade Kofod og Mads Eslund.   Den næste oplæser, David Aasen, har fingrene i adskillige projekter, men hans eget hjertebarn lader dog til at være Slow Fire Press. Han fortæller om udgivelsen af en oversættelse (fra amerikansk til norsk), og læser op af samme uden den store fanfare. 

 

Forlaget Unipub præsenterer sig selv ved et opstillet interview mellem Kjersti Bale og Arne Melberg fra Universitetet i Oslo, som kommer rundt i prosaens afkroge. Jeg kan ikke lide formen, og har svært ved at se pointen i at gennemføre et sådant pseudointerview fyldt med ledende spørgsmål, og da det også virker ekstremt kedeligt, får jeg ikke så meget ud af dét.

Henad 17.30-tiden går repræsentanter fra Flamme Forlag på scenen. Et af de mindre forlag, og ikke et af dem som lader til at tage sig selv alt for højtideligt. De er repræsenteret ved oplæsninger fra Bård Torgersen og Ole-Petter Arneberg, hvoraf især den farverige Bård Torgersen er pænt underholdende.   Omtrent 18.00 kapitulerer mine ører for en stund, og jeg går jeg ud for at få noget at spise, købe nordens dyreste fadøl og snakke lidt materiale ud folk ved standene. Nede ved Asterisk-standen foregår der et populært lille lotterispil, hvor man kan købe lodsedler og vinde nogle af de fine bogprodukter fra bla. Asterisk og Edition After Hand. Jeg finder hurtigt ud af, at min indre spillefugl tvinger mine norske Mickey Mouse-penge op af lommerne hurtigere end godt er, og finder det bedst at vende tilbage til foredragene for en stund. Jeg vender tilbage til auditorierne lige i tid til at fange Meira Ahmemulics foredrag og film om hendes City of Names-projekt i Berlin. Det virker ret interessant, men det er dog svært at fange en dybereliggende pointe i projektet, som mest synes at have været et kunstnerisk happening til at afsøge hvordan det ville være at bygge en by, der ikke får lov at stå permanent, samt hvis identitfet kun udgøres af indbyggernes navne. Forbløffende film og ganske mærkværdigt projekt. Man spørger sig selv: Er det her noget som helst? 

Lidt senere dukker forlaget Gasspedal op, og præsenterer sig selv med oplæsninger fra Annelie Axen, Simen Hagerup og Sigurd Tenningen. Særligt Simen Hagerup skiller sig lidt ud, med en bizar tekst om zombiers rettigheder, hvad der ubetinget og tiltrængt trækker på smilebåndet. Ka Forlag lader sig repræsenter ved Aud Olsen, som holder et foredrag om Valerie Solanas, specifikt hendes SCUM-manifest. Dette foredrag er stort set det eneste jeg har set indtil nu, der genererer debat blandt tilhørerne, og det går ikke helt stille for sig. Man har aldrig hørt ophidset debat, før man har hørt den på norsk. Jeg har, på trods af det fine foredrag, svært ved at se hvad foredraget har med forlaget Ka at gøre, men med mine tunge øjenlåg in mente, får visse ting lov at stå hen i det uvisse. Efter det følger et forfriskende musikalsk indslag, som jeg ikke aner hvad meningen er med. Et bizart percussionstykke, fulgt af en slags performanceduet og endelig en rockparodi for guitar og råbene yeah! yeah! yeah! Sindssygt underholdende, men næppe ret relevant. Aftenens næstsidste indslag viser sig at være en serie foredrag forvaltet af Audiatur og Nypoesi. Alle tre oplæsere fungerer glimrende og mit personlige highlight blandt oplæsningerne i Norge, skal vise sig at være Martin Larsens fabelagtige tirade af tal – intet andet end tal læst rytmisk op, og som meget godt reflekterer hans happening-udgivelse fra i år, det otte bind digre værk Monogrammer. Derudover også en fremragende oplæsning ved Karl Larsson og rundet af ved Leevi Lehtos ustyrligt udsyrede lyddigte.  

Det sidste indslag denne aften, er en lidt unødvendig performance fra et par stykker under Feil Forlag, som på en lidt lallet måde fremfører det ellers tilsyneladende ambitiøse værk Militia Sunflower Virtual Band & 10 Zephyr Songs (ambitiøs måske mere i titel end virkeligheden). En sær skævert, for mig at se. På det tidspunkt er klokken hen ved midnat, og jeg er næsten parat til at skvatte død om, men skæbnen vil det sådan, at jeg ikke har noget sted at sove. Jeg sætter mig ned i Litteraturhusets hall og læser mit indsamlede merchandise igennem, og satser på at kunne holde mig vågen natten igennem, mens forlagsfolk og digterfolk fester igennem omkring mig i den norske nat. Omkring klokken 04.00, efter at have læst min udgave af Banana Split igennem omtrent ti gange, tilbyder en venlig, dansksproget sjæl mig et sted af sove for natten, og jeg accepterer allernådigst, da jeg på det tidspunkt ikke længere kan betragtes som et menneske.  En søvn, en kop kaffe og et par gåture efter befinder anmelderen sig så tilbage i Litteraturhuset, søndag formiddag 24. august. Den første oplæsning jeg når at fange er Pär Thörns oplæsning af teksten Land skall med lag byggas. Han repræsenterer Forlaget Attåt og han er en af de relativt få svenske oplæsere jeg har nået at overvære. Der blev stort set ikke sagt noget om forlaget, men selve oplæsningen var ganske udmærket, nærmest svagt messende.  Et af de mere interessante foredrag kommer lidt op ad formiddagen, og er arrangeret som et sammenskud mellem Bokvennen og Gasspedal. En vis Steinar Lone holder for, og leverer et inspirerende foredrag om den rumænske forfatter Mircea Cartarescu, som har et ganske anseeligt oeuvre bag sig, alene hvis man betragter den litterære volumen i sig selv. Interessant er også forlagenes deling af oversættelserne af forfatterens bøger (fra rumænsk til norsk), hvor Gasspedal øjensynligt har oversat nogle af hans bøger, mens andre er taget af Bokvennen.  Lidt op ad eftermiddagen dukker så danske Mattias Kokholm op på scenen med et foredrag om tidsskrifter, kunstbøger og specielle periodika i Danmark. Kokholm, der bla. står bag forlaget Asterisk, er involveret i poesifestivallen Verbale Pupiller og en rasende masse andet, lader til at have en herligt kreativ indstilling til litteratur og måske især dens udformning. Hans foredrag bringer eksempler frem fra dansk undergrundslitteraturs guldalder i 60’erne og 70’erne. Trods en lidt usikker stemmeføring, holder han et meget spændende foredrag Allersidste oplæsning på konventet er Martin Johs. Møllers præsentation af det spritnye forlag 28/6, som foreløbigt kun har et par udgivelser bag sig – bla. engangstidsskriftet 28/6 og sammenskudsprojektet De Helvedes Lambier Ødelægger Mine Sandheder. Der bliver holdt en længere oplæsning ved bla. Paal Bjelke Andersen, Susanne Christensen, Rasmus Graff, Mads Mygind og Martin Johs. Møller selv, og der er fin kvalitet over feltet, selvom ingen  ligefrem blæser mig bagud i intensitet (hvad der måske kan skyldes gårsdagens udskejelser). Bedst på scenen er Mads Mygind og Martin Johs. Møller selv, omend sidstnævntes sarkastisk krukkede stil nok går durk over hovedet på de fleste nordmænd tilstede. Efter denne sidste oplæsning er der ikke ret meget tilbage at foretage sig på Tekstallianse 2008. Jeg vader rundt en time og brænder mine sidste norske dubloner af på restsalget ved standene, og endelig lykkes det mig at vinde nogle goodies i lotteriet ved Asterisks stand, selvom jeg aldrig får slået kløerne i den færøske digtsamling jeg havde udset mig. Alas, der skal være noget til en anden gang. Jeg pakker min taske, som er ved at knække min usle anmelderryg med indsamlet materiale, og således halvt går, halvt vakler jeg ud i den solrige norske seneftermiddag med retning mod mit hostel og noget det minder om en rigtigt seng, inden jeg skal hjem dagen efter. Det har været to dage med så mange oplevelser, at hele hovedet virrer af information. Jeg tænker på, hvordan jeg nogensinde skal få renskrevet alt det her. Hvordan der nogensinde skal blive en artikel ud af det. Indenunder skjorten kan jeg stadigvæk mærke omridset af et superhelte-T, og håber bare det holder hele vejen hjem.

Anmeldt af Thurston Magnus

4 tanker om "Ja, vi elsker dette landet"

  1. Tak for øjenvidneskildringen! Det er ikke så let at få overblik over alle de små forlag i norden, så det var godt, du tog af sted.

  2. Selv tak, det var en (anstrengende) fornøjelse. Der foregår virkeligt noget oppe i Norge på forlagssiden.

    Cheers,

    – Mr. T

  3. Hej Thurston,

    har fået læst (også) det og synes du har kogt det ned til en overskuelig tekst. Godt gjort (også dér). glæder mig i øvrigt til at høre lidt om alt det skrift, indvielser, vievand og hvem der skal døbes i Forum.

    Lonni

Der er lukket for kommentarer.