Monster fødselsdag

p1030932.JPG

 Hvad: Fødselsdagsreception for forlaget Basilisk.

 Hvor og hvornår: Literaturhaus, fredag d. 30/1-09.

 Hvem: Forskellige oplæsere i Basilisk-regi. 

Basilisken var et mytologisk monster, der efter sigende kunne forvandle folk til sten. Et skægt valg af navn til et forlag der i dén grad formår at producere litteratur og oversættelser, der alt andet end forstener sine omgivelser. Femogtyve år er det blevet til, og dette sølvbryllup blev fejret d. 30. januar ved en reception i Literaturhaus. MetrOrds udsendte var dér, og det var over for en solid line-up af oplæsere.

Døren til Literaturhaus er låst, og anmelderen står med den gammelklassiske fornemmelse: ”Damn, var det en anden dag, jeg skulle have været her?” Der ser ikke rigtigt ud til at foregå noget denne aften. Længere nede af Møllegade undskylder Det Frie Gymnasium på forhånd deres festlige udskejelser samme aften (på nogle vældigt naivistiske plakater). Et meget kort øjeblik overvejer jeg at crashe dén fest istedet, men husker pludselig alle de dårlige temafester på Nørre G med fladøl i plastickrus og den konstantknævrende buffet af sproglige piger og frafalder således idéen. Heldigt for dét, for efter et kvarters turisttur rundt på det eksotiske Nørrebro, slår Literaturhaus dørene op til en aften med udsigt til adskillige, udsøgte oplæsere.

Fødselsdagen benyttes øjensynligt også til at frigive Martin Larsens digtsamling Noter Til Det Mere Perfekte Liv, hvilket er ironisk, for den eneste programsatte oplæser der ikke er her, er netop selvsamme Martin Larsen. Jeg ærgrer mig, for jeg har før oplevet ham som en fantastisk oplæser. En stand-in er åbenbart fundet til lejligheden, og jeg tager til takke med, at der er andre fine oplæsere på programmet, samt at Basilisk supplerer kunstens velvillighed med et gratis glas vin.

Første oppe er Christina Hesselholdt, der vist ikke har meget med forlaget at gøre, men ikke desto mindre leverer en fortrinligt professionel oplæsning. Hun læser et romanuddrag med en sikker og afdæmpet diktion, der ligger lige på det beat det skal. Klædt i vampyrisk rød kjole og lange sorte støvler, får man næsten indtrykket af, at det er hendes fødselsdag; en effektiv understregning af hendes forfatterskab in vivo.

Martin Larsens stand-in, som jeg ikke fanger navnet på, leverer en habil præstation af det ret finurlige og tørsarkastiske materiale i Noter Til Det Mere Perfekte Liv. Digtenes små hverdagsagtige vignetstykker kommer nogenlunde til deres ret i denne blandingsaffære, hvor digtene nok fremstår bedst i spændet mellem deres skiftende udtryk (alt mellem melankoliens trummerum og hverdagsspydig sarkasme, uden at være unødigt bebrillet). Sidste på scenen før pausen er tidligere forfatterskoleelev Mayse Aymo-Boot, som jeg ikke rigtigt synes rammer toppunket med sin første tekst, men gør det ganske hæderligt med den anden. Der mangler noget engagement, noget mere kontakt til publikken.

Når vi taler om publikken, så går det i den efterfølgende pause op for mig, præcist hvor mange af Tordenskjolds soldater der er mødt op. Basilisk som forlag er blevet lidt af en oase for smalle forfattere og endnu smallere læsere. Jeg afholder mig fra at spørge Lars Frost, hvad der er så smukt ved virkeligheden, og trækker noget frisk luft udenfor istedet, så megen frisk luft man nu kan indånde i disse tider, hvor alle smøgtrængende drives udenfor.

Efter pausen kommer den, jeg mest har set frem til på scenen, nemlig Harald Voetmann Christiansen, og han skuffer heller ikke. Den gammeldags formulering han fremfører sine ting med, får et højest overraskende humoristisk tilsnit, hvad der kun delvist vel er tilsigtet – flere gange må oplæseren holde sig selv tilbage, for ikke at knække sammen af grin sammen med publikum. Absolut vellykket performance som efterlod denne anmelder næsten rallende på gulvet.

Helt så sjov er næste oplæser ikke, men Peter Højrup formår at drive sine oversættelser frem med en meget klar diktion, på en højtideligt stilfærdig måde. Det virker som et godt indlagt afbræk i oplæsningens tempo.

Sidste mand omkring scenen er René Jean Jensen der i et relativt roligt tempo, men med et demonstrativt fokus, fremfører sine tekster i et ret svingende billedsprog. Noget er næsten prosaisk, andet grænsende til psykedelisk. En spændende oplæsning der ikke helt kom ind under huden hér, selvom andre dele af publikum lød temmeligt entusiastiske.

Derefter er der kun den sædvanlige efterhygge tilbage, men der er gået mere end tre timer, siden jeg ankom, og selvom valget af flere tjekkiske øl lyder tillokkende, vælger jeg at samle noter, kamera og anden parafernalia sammen, kalde det en aften og finde en hovedfærdselsåre hjem. Alt i alt en god aften, hvor jeg måske godt kunne have brugt en levende Martin Larsen i sit es. Oplæsningerne tog også lidt rigeligt lang tid, og man bliver lidt svimmel af alle de ord – det er generel anke fra min side, at en del oplæsninger er (blevet) for lange og ukoncentrerede i deres fokus, men det skal ikke skæmme denne oplæsning mere end højest nødvendigt. En stor aften der ihvertfald viste, at basilisken ikke selv er gået hen og blevet forstenet. Hérfra anmelderstolen et ønske om femogtyve år mere til monsteret. 

Anmeldt af Thurston Magnus

En tanke om "Monster fødselsdag"

Der er lukket for kommentarer.