Tag-arkiv: novelle

Alt forandres

Alt forandresAlt forandres
af Joan Bach Ludvigsen

Novellesamling (2014),
1. oplag fra
Skriveforlaget
ISBN: 978-87-93068-88-9

Det er ikke så tit, at jeg støder på novellesamlinger, men Joan Bach Ludvigsens Alt forandres var dog et kærkomment møde med genren, som jeg desværre, hvilket jeg kan se nu, har dyrket alt, alt for lidt.

Titlen, Alt forandres, er meget sigende for værket. Samlingens fokuspunkt er netop forandringerne, som også selve livet kredser om. Forandringer er nemlig en lige så stor del af livet, som kærlighed og ilt. De sker nemlig hele tiden, om man vil dem eller ej. De kan være store og små, det kan været mødet mellem mennesker eller regulære samfundsændringer. Alt mellem himmel og jord.

Joan Bach Ludvigsen har i dette værk nøgternt og minimalistisk søgt at skrive en række hverdagsnoveller om livets ustandselige omskiftelighed, hvilket til tider er lykkedes ganske eminent.

Værket består af 14 minimalistiske noveller fordelt på omtrendt 100 skrevne sider, så, ja, de er bestemt ikke af den længste slags, men til gengæld er de skrevet i et letlevende sprog, som er en fornøjelse at læse. Stærkest i erindringen står umiddelbart novellen Nye naboer, som i alt sin enkelthed – hvis man overhovedet kan formindske en plotlinje så groft, som jeg gør her – handler om en flytningelejrers ankomst til en mindre by i udkantdanmark. Selvsagt er modsætningerne store mellem de postive og negative stemte indbyggere i lokalsamfundet.

Joan Bach Ludvigsen formår med Alt forandres at beskrive et persongalleri, så man tror på dem. Dialogerne er fine og afstemte, og miljøbeskrivelserne holdes langt hen af vejen til et minimum, så fantasien kan spille frit.

Vi bliver således præsenteret for alverdens hovedpersoner. Joan Bach Ludvigsen skriver om børn såvel som voksne af begge køn. Vi støder på en pige, som er på efterårsferie med sin veninde og dennes forældre, som måske nok skal skilles inden alt længe, og en kvinde som tror, at svarene på hendes usikkerhed ligger gemt i selvhjælpsbøger. I en af de mere underfundige noveller, Housewarming, skildres en mand, som er yderst mistænkelig ved sit succesfulde vennepars finpudsede facade – noget må stikke under, men hvad?

De fleste af novellerne er vedkommende, og de tager en forandringstematik og -dilemma op, som de fleste af os bliver nødt til at forholde os til. Dog har novellesamlingen også sine mere banale tekster. De er ikke nødvendigvis dårlige, men de står dog sværere i sammenligning med de øvrige tekster. Her mener jeg specielt, at novellen om Fastelavnsbollen, som kun er på to sider, sagtens kunne have haft noget mere guf på historien. Den bliver aldrig 100 procent vedkommende, hvilket er synd, da tematikken heri iøvrigt er spændende – kan man overhovedet retfærdiggøre et tyveri begået mod en institutionsbeboer?

Joan Bach Ludvigsen har med Alt forandres skåret et tværsnit ned gennem forandringsdanmark, hvor hun har formået at beskrive store som små, unge som gamle, og det er gjort med sikker hånd. Nu hvor vi nærmer os julen med små skridt, så er det velsagtens også på sin plads med en ønskeliste, og på min står ønsket om, at Joan Bach Ludvigsen ville give sig i kast med at skrive en roman i samme minimalistiske stil, som disse noveller indeholder. Det vil glæde mit læsehjerte.

Novellesamlingen Alt forandres er Joan Bach Ludvigsens tredje udgivelse, og den udkommer i dag, d. 13. november 2014, på Skriveforlaget.

Fire i een – Noveller af Anja Duna

Elinors efterår Anja DunaElinors efterår (ISBN: 9788740450316)
Café Mødepunkt (ISBN: 9788740495317)
Knuste knogler (ISBN: 9788740446463)
Sverige (ISBN: 9788740474121)

Fire noveller af Anja Duna
udgivet via SAXO Publish, 2014

At skrive een ameldelse af fire forskellige noveller, som står som enkeltstående udgivelser, kan i sig selv være svært. Og når tematikken ikke er sammenhængende de fire udgivelser imellem, så må man, som anmelder, gribe sagen anderledes an.

Anja Duna har således begået fire ret forskellige noveller, som dog alle har det til fælles, at de spænder inden for den socialrealistiske genre. Hverisær tager novellerne en interessant tematik op, som sætter tankerne igang.

Elinors efterår, som er Anja Dunas første e-novelle, handler om den demente Elinor, skrevet ud fra dennes synsvinkel. Dette er og vil altid være en svær opgave, hvor man som forfatter skal skrive varsomt og eftertænksomt for ikke at falde i klichéer og ubehagelige faldgrupper. Det lykkedes til dels for Anja Duna, som skriver med en forholdsvis sikker hånd, samt med et velovervejet handlingsforløb, som twister flere gange undervejs. Man bliver således sat i den demente sted, og man kan få anelser fra Lisa Genova debutroman “Still Alice” fra 2007 – hvilket skal ses som et utroligt plus i denne anmelders bog.

I novellen Café Mødepunkt følger vi hele tre hovedpersoner; en forfatterinde, en kvinde og en mandlig pensionist. Vi følger dem således hverisær og i interaktionerne hinanden imellem på Café Mødepunkt, i seks mini afsnit. Blot dét, at Anja Duna i princippet har kapitler/afsnit i sin novelle, gør den interessant. Det er nemlig et brud på alle regler og normer indenfor genren. Samtidig benyttes du-skriveformen i del-fortællingen om forfatterinden, hvilket ligeledes er et brud på den traditionelle novellegenre, som dikterer en jeg-, han-, hun- eller den-form. At Anja Duna eksperimenterer med genren er yderst positivt, men man kunne have ønsket sig, at nærværende novelle havde været noget længere og haft mere kød på skelettet – selve tematikken er dog stadig spændende, og stilen vedkommende.

Knuste knogler, som er den absolut korteste novelle af de fire, er en regulær heksejagt. Vi følger den tilfangetaget Mary, som er anklaget for hekseri. Vi følger Mary i såvel nutiden (skrevet i datid) som i flashbacks (skrevet i nutid), hvilket Anja Duna mestrer til fulde. Afvekslingen mellem nutid og flashbacks er eminent, og beskrivelserne af den anklaget heks’ pinsler i såvel torturkamret som i cellen alene er skrevet med sikker hånd. Men ligesom med Café Mødepunkt kunne denne anmelder godt have ønsket sig et noget længere handlingsforløb, da man sagtens kunne tåle at komme langt mere ind under huden på Mary og hendes pinsler.

Den fjerde og sidste novelle, Sverige, bryder med de tre foregående ved at have en snert af magi over sig. Magisk realisme, som fx Haruki Murakami mestrer til fulde, er en ikke særligt anvendt genre i dansk litteratur. Anja Duna forsøger med Sverige at føre læseren ind i et (ved første øjekast) ganske almindeligt skovområde i den svenske vinter.  Vi følger således en dansk kvinde og en mystisk gruppe af danske rejsende, som har slået sig ned i Huset for en stund. Men alt er ikke umiddelbart, hvad det ser ud til at være. Selve handlingen vil denne anmelder ikke komme nærmere ind på – den skal opleves.

De fire noveller har samlet set deres gode og dårlige sider. Stærkest i erindringen står uomtvisteligt Elinors efterår og Sverige. Dog skal man ikke fornægte Anja Dunas eksperimenterende tilgang til novellegenren med Knuste kogler og i særdeleshed med Café Mødepunkt, hvor der fremvises stor kunnen og sikker stemmeføring. Når man ser tilbage på de fire meget forskellige noveller – inden for såvel tematik som fortællerstil – da kan man savne en mere fyldestgørende sammenhæng. Det kunne være ønskværdigt, hvis Anja Duna ville samle sine kræfter og forfatterevner, og arbejde hårdnakket på en novellesamling med en samlet fremstilling indenfor en given tematik. De sporadiske småhistorier ville komme mere til deres ret i en sammenhængende novellesamling.

Udgivelser kan alle købes via saxo.com i prislejet mellem 5-24 DKK.